Kan du bevare overblikket i pressede situationer? Kan du tåle at se blod? Kan du møde mennesker med respekt, selvom de er bange? Så har du det, der skal til for at blive en god ambulancebehandler.
Kan du lide at nørde med teknik? Kan du lide at få ting til at virke? Er der lidt af en fejlfinder gemt i dig? Og er du vild med mekanik og motorer? Så er bådmekaniker måske noget for dig.
Har du tænkt over, at hver gang, du sætter dig på et tog eller sætter dig ind i bilen, så er der nogen, der har betrukket sæderne? Det er boligmontøren.
Det kræver en god chauffør at komme rundt i byen. Der er meget trafik men ikke meget plads at komme rundt på. På uddannelsen som buschauffør lærer du at køre bus i byen.
At være maler handler om meget mere end at svinge rulle og pensel. Du skal have sans for stil og farver, og du skal følge med i nyeste trends og teknikker.
Alle større virksomheder har en IT-afdeling. De er helt afhængige af løbende support og IT-sikkerhed. Så hvis det er noget, du interesserer dig for, så bliv IT-supporter.