“Det var magisk at få lov til at være sammen med andre unge håndværkere og skabe noget, som folk betaler tusindvis af kroner for at komme ind at se!”

Hvad synes 23-årige Oline Kaysen, der er uddannet tømrer og nu bygningsingeniørstuderende om sin uddannelse

Q: Hvordan gik det op for dig, at du ville uddanne dig til tømrer?

A: “Jeg har altid vidst, at jeg skulle lave noget med hænderne. At sidde stille var ikke nok for mig! På min efterskole var der alle mulige kreative fag; skrædderi, keramik, metal og træværksted. Jeg valgte træværkstedet, hvor man drejede træ og arbejdede med større værktøjer. På bare tre timer kunne man lave nogle rigtigt fine skåle, og der var noget tilfredsstillende i at se et resultat så hurtigt!”.

“Det førte til, at jeg valgte tømreruddannelsen, og jeg husker, at jeg efter min første dag på værkstedet følte jeg slet ikke, at jeg havde været på arbejde. Jeg havde jo gået og hygget mig, mens jeg rent faktisk udrettede noget og havde oplevelsen af små succeser hele tiden.”

Q: Hvad er det ved træet, som drager dig?

A:“Det er et materiale, som kan formes på så mange forskellige måder og kan bruges til alt på et hus; stolper, vægge, du kan lave beklædning og lave flotte detaljer. Det synes jeg er kanonfedt.”

Q: Under din uddannelse rejste du ud med ScandiMate og arbejdede som tømrer i Australien i nogle måneder. Vil du fortælle lidt om din oplevelse?

A:“Jeg prøvede en masse forskelligt. Først arbejdede jeg på huse, nogle af de dyreste i Sydney, hvor et af dem kostede 120 mio. danske kroner. Til sidst blev jeg spurgt om jeg kunne have lyst til at arbejde på Sydney Operaen. Det var så fedt!”.

“Det sted er så kæmpestort og glamourøst – og der gik jeg, sammen med en masse andre, og var med til at skabe noget overdådigt. Det var magisk at få lov til at være sammen med andre unge håndværkere og skabe noget, som folk betaler tusinder af kroner for at komme ind at se! Det behøver man sgu ikke at være Einstein, for at få lov til.”

Q: Var Sydney-oplevelsen med til at ændre dit syn på dine muligheder med din uddannelse, da du rejste tilbage til Danmark?

A:“Jeg fik øjnene op for alle de ting, du kan som tømrer – og at du ikke er fastlåst i den kasse, der hedder “du er tømrer, derfor skal du bygge huse. Herhjemme kan jeg bygge teaterscener eller naturlegepladser! Generelt synes jeg man skal se det som, at man med tømreruddannelsen får evnen til at bygge, mere end at man “bare” bliver tømrer.”

Q: Hvis man skulle sidde derude og være i tvivl om sit uddannelsesvalg, har du så et godt råd til beslutningsprocessen?

A: “At lade sin lyst drive valget! Hvis du godt kan lide at lave noget udendørs og med hænderne, så se på, hvilke uddannelser, der kan opfylde det. Og så finde ro i, at det er okay at skifte retning undervejs, i stedet for at sige: “nu traf jeg et valg som 15-årig og det skal jeg så blive ved med, til jeg er 72.”