Foto: Derek Butler
“Hvis plan A ikke virker, så husk, at der er 27 andre bogstaver i alfabetet”
28-årige Josefine Andersen er uddannet SOSU-hjælper, SOSU-assistent og fysioterapeut og arbejder i dag som fysioterapeut hos klinikken Bjøreng i Aarhus.
Q: Hvordan fandt du ud af, at du skulle søge ind på uddannelsen til social- og sundhedshjælper?
A: “Jeg har altid haft en dyb passion for at arbejde med mennesker, og med to pædagogforældre har det altid været en stor og naturlig del af mit liv. Jeg startede i gymnasiet i Randers men mærkede allerede i 1.g, at jeg havde svært ved at bevare fokus i oldtidskundskab og matematik – for mig havde det ikke med mennesker at gøre! Så i 2.g besluttede jeg mig for at skifte til SOSU-hjælper-uddannelsen – som senere hjalp mig ind på fysioterapeutuddannelsen.”
Q: Hvordan oplevede du skiftet fra gymnasiet til en erhvervsuddannelse?
A:“Jeg husker som var det i går, at jeg som 16-årig i gymnasiet gik til en studievejleder med mine overvejelser om SOSU-vejen, og hans respons var: “Du er alt for klog til at tørre røv!” Det siger alt om, at der i samfundet er den her opfattelse af, at en erhvervsuddannelse ikke er lige så meget værd. Heldigvis var min mor og veninder opbakkende og rådede mig til at søge ind.”
Q: Hvad er det ved faget, som drager dig?
A:“Under SOSU-uddannelsen var jeg i praktik på et hospital i Malawi, hvor en masse børn havde brug for hjælp. På hospitalet arbejdede jeg tæt sammen med sygeplejersker og SOSU’er, og fik også lov til at følge en fysioterapeut, som særligt fascinerede mig.
Tilgangen til behandlingen af mennesker er meget mere holistisk. De ser på hele kroppen og mennesket, og den helhedsorienterede metode blev jeg grebet af. Derfor føler jeg mig også megalykkelig over i dag at arbejde som fysioterapeut hos Bjøreng i Aarhus, hvor jeg har særligt fokus på gravide og børn.”
Q: Har du nogle gode råd til den unge, som lige nu sidder overfor at skulle vælge uddannelse og mærker den tvivl, du selv oplevede?
A:“Det lyder måske som en kliché, men sigt efter stjernerne og følg dit hjerte – også selv om du ender på nogle omveje. Du skal nok lande det rigtige sted. Fejlene er en del af rejsen, og vejen til målet er mindst lige så vigtig som selve målet. Stol på, at processen er rigtig for dig. Og hvis plan A ikke virker, så husk, at der er 27 andre bogstaver i alfabetet.”
