“Jeg ser mit arbejde som en fritidsinteresse. Det er et stort privilegium at stå op til hver dag!”
Hvad synes 30-årige Casper Mouritsen, som er skiltetekniker og indehaver af Mouritsen Skilte om sin uddannelse
Q: Hvornår oplevede du de første tegn på, at du skulle blive skiltetekniker?
A: “Jeg tegnede for mig selv i photoshop, fra jeg var 15 og begyndte selv at designe kataloger osv. Og så husker jeg tydeligt en samtale med en studievejleder i folkeskolen, hvor jeg sagde: enten vil jeg være statsminister, eller også vil jeg have min egen virksomhed,”
“Min interesse for iværksætteri startede endnu tidligere. Jeg husker en ferie til Gran Canaria, hvor jeg var 8 år gammel: vi var ankommet med familien, og med det samme hentede jeg min mormors ting og udstillede dem i vindueskarmen på hotellet. Det var min første butik, jeg kaldte den ‘Klem’ og tjente endda penge!”
Q: Hvad er det ved skiltefaget, som fanger dig?
A:“Du former en verden visuelt. Du tager en opgave, konceptudvikler, producerer og monterer. Du ser et klart resultat og er herre over processen hele vejen igennem. Og så kan du være med til at præge menneskers adfærd: Hvordan får jeg folk til at købe en Pepsi i stedet for en Coca-Cola? Psykologien i det synes jeg er vildt spændende”
“Som iværksætter flyder dit privatliv og arbejdsliv sammen, og det skal du lige finde en balance i. Heldigvis ser jeg mit arbejde som en fritidsinteresse. Det er et stort privilegium at stå op til hver dag!”
Q: Hvordan traf du dit endelige uddannelsesvalg?
A:“Jeg har altid haft en retning for mit liv, men det var uden tvivl mit praktikforløb, som allerede efter en uge gjorde, at jeg blev helt bidt. Jeg elskede at forme ting visuelt, men fandt også ud af, at jeg havde flair for det med ord og syntes det var sjovt at lege med. Og så har jeg en stor nysgerrighed i det her liv: Hvis der er noget, jeg ikke har prøvet før, springer jeg ud i det!“
Q: Hvilke råd vil du give de unge, som lige nu står over for et uddannelsesvalg og måske mærker tvivlen?
A:“Der er så mange unge, der mistrives på grund af det konstante pres, de selv og deres omverden skaber, og det er nok svært at give en formel på, hvordan man undgår det. Nogle gange kan jeg tænke, om der findes for mange valgmuligheder? Mit bedste råd vil være: Vælg ud fra, hvad du er interesseret i – ikke ud fra, at du skal have en særlig titel. Og når du falder – for alle falder – så er det vigtigt, at du rejser dig op igen.”
