HVORDAN ER DET AT STÅ PÅ SCENEN

Jeg hedder William, jeg er 23 år gammel, og jeg bor i Aarhus, men er oprindelig fra Brande. Til daglig er jeg indkøbsassistent hos Selected i Bestseller. Jeg pendler hver morgen – en time og ti minutter derhen, og en time og ti tilbage. Jeg kører med den samme kollega hver dag. Vi snakker en del, og der bliver også sovet en del. Og så opdager man, hvor mange dårlige bilister, der egentlig er derude.

Jeg møder ind klokken halv otte hver morgen. Mine leverandører sidder i Kina og Indien, så de har skrevet en masse i løbet af natten, dansk tid. Det kan være opfølgning på en ordre, der skal afskibes, eller spørgsmål til en jakke, hvor de vil sikre sig, at det er den rigtige knap, der er blevet valgt. Lige nu har jeg en case, hvor der er kommet forkerte prismærker på 1.500 jakker. Der er en masse omkostninger ved at få skiftet dem, men fejl sker. Og ja, det var nok min fejl. Men nej, det var ikke fristende bare at sælge jakkerne til den forkerte pris.

EuroSkills

EuroSkills har været totalt ude af min komfortzone. Jeg er blevet meget bedre til at stå frem og snakke foran mennesker, noget jeg altid har haft svært ved. 

Iben og jeg skulle præsentere syv gange på scenen. Den første gang skal man lige op og mærke efter. Hvordan er det egentlig at stå deroppe? Hvordan er det at kigge ned på dommerne, de andre deltagere, og publikum bag hegnet? 

Ved de sidste præsentationer var nervøsiteten væk. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at ja, der er nogen, der skal bedømme det, men de kender ikke den fulde historie endnu. Det er os, der kender stoffet. Og når man har den tanke, bliver det tusind gange lettere bare at kaste sig ud i det. Sige noget, der griber dem. Og man kan virkelig mærke publikum, når man står der. Man kan især mærke øjnene, der kigger.

TV-tilbuddet

På et tidspunkt spurgte DR, om Iben og jeg ville have hovedrollerne i en tv-serie om Euroskills. Det er måske kun én gang i livet, man får chancen for at komme på tv og sige, hvad man har på hjerte. Men jeg kunne mærke, at det ikke var mig. Vi havde allerede lavet de første interviews inden, og det er ikke ens egen fulde sandhed, der kommer på papiret. Det er meget redigeret. Og det havde jeg svært ved – det her med ikke at kunne bruge mine egne ord 100 procent. Så jeg sagde nej. 

Det var svært, især fordi Iben gerne ville. Så det gjorde ondt, at mit valg betød, at hun ikke fik muligheden. Men selvom det kan virke egoistisk, så tror jeg bare, at man er nødt til at være det, når man virkelig ikke føler sig tryg.

Team Fire & Ice

Vi hed Team Fire & Ice. Det kommer af vores personligheder og måder at arbejde på. Iben er et utroligt energisk menneske. Hun er rigtig god til at skabe en energi, der får folk til at forstå og være med. Og så er der ice-delen, som er min side. Lidt mere down to earth, lidt mere i dybden med tal og fakta.

Vi havde også en fornemmelse af, at det var gået godt, da vi var færdige med alle ni moduler. Vi regnede ikke med guld, men håbede på bronze. Men det var tættere, end vi troede, og vi endte på en delt femteplads. Vi var skuffede, men nu hvor det har sat sig, synes vi, det kan noget at være femte bedst i Europa. 

Bestseller-familien

Jeg er nok mors dreng. Det er bare sådan, det er. Hun er indkøbsspecialist hos Jack & Jones og har været hos Bestseller i 35 år. Min søster sidder hos Only og har været der i fem år. Så når vi alle fire er ved spisebordet, kan tingene hurtigt ende i Bestseller-snak. Hvordan justerer du det her, når en jakke er kommet ind forkert? Min far prøver at følge lidt med, men det er ikke nemt for ham.

Til julefrokosten ender jeg altid med at møde min mor og min søster, hvilket ikke burde kunne lade sig gøre, vi er ca. 3.000 - 4.000 kollegaer til festen.

Jeg kan godt lide at få en kop kaffe, gå ned og shoppe, gøre et eller andet, der får en ud af hjemmet. Om fredagen kan jeg godt lide at drikke en øl med en kammerat, så man kan godt sige, at jeg er lidt kedelig, når det kommer til hobbies og privatliv. Jeg er i hvert fald meget normal. Jeg har heller ikke noget natbord, så der ligger ikke noget spændende, man kan grave i. Faktisk tror jeg slet ikke, at der er noget krøllet ved mig, selvom jeg også godt ved, at alle mennesker er lidt krøllede på en eller anden måde.