LASTBILER OVER PERSONBILER

Jeg hedder Tobias Kjærgaard Madsen, jeg er 21 år, og jeg er udlært som lastvognsmekaniker. Til daglig arbejder jeg hos MAN i Nordjylland, hvor vi har fem baner og er ved at bygge to mere. Jeg plejer at sige, at jeg laver alt mellem nummerpladerne.

En lastbilmotor er tre-fire gange så stor som en bilmotor. Den er selvfølgelig også tungere, det skal man have i baghovedet, når man går og løfter på ting. Men der er meget mere plads at arbejde i. Man kan stå oprejst mere eller mindre hele tiden i stedet for at stå og bukke sig ind over motoren. Det var faktisk en af grundene til, at jeg valgte lastbiler frem for personbiler.

Pladsen

Min far er uddannet personvognsmekaniker, og også en af grundene til at jeg var i praktik som personvognsmekaniker i folkeskolen. Men jeg syntes, det var lidt småt. Der var ikke så god plads. Så kom jeg ud i praktik som lastvognsmekaniker på grundforløbet, og det var bare federe.

Der er også noget andet ved lastbiler. På et almindeligt værksted ved man, hvad man skal lave en måned frem, fordi kunderne booker i god tid. Hos os ved jeg ikke, hvad jeg skal lave i morgen. Kunderne ringer på dagen, fordi de skal køre nu – de skulle helst have kørt for en time siden. Der er mange dage, hvor man bliver en time ekstra for at gøre noget færdigt, så kunden kan komme videre. For når lastbilen holder på værkstedet, taber han penge. Ikke bare på reparationen, men også fordi han ikke kan køre varer ud.

MAN producerede i øvrigt verdens første dieselmotor. Det var tilbage i 1800-tallet. Den står sikkert på et museum et sted. Jeg har været nede på fabrikken i München, men der var den i hvert fald ikke.

Kok uden fisk

Jeg ville egentlig have været kok. Madlavning er en af mine største hobbyer, og min livret er nok dåvildt eller kronhjort. Men jeg kan ikke lide fisk, og så er det svært at blive kok. Jeg gider nemlig ikke lave mad, som jeg ikke selv har lyst til at spise.

Jeg har prøvet. Hver gang nogen serverer fisk, smager jeg på det. Men jeg har aldrig fundet noget, jeg kan lide. Laks, ørred, makrel i tomat, nej. Måske stegt torskerogn med remoulade, det kan lige gå. Eller hvis det er paneret med rigtig meget panering, så jeg ikke kan smage fisken.

Så det blev til lastbiler i stedet for køkkenet.

Sølv

I folkeskolen var jeg den lidt introverte, generte type. Jeg var god og prøvede at hjælpe alle andre, men jeg var ikke ham, der snakkede højest i klassen. Jeg fik at vide mange gange, at jeg skulle tage en gymnasieuddannelse, fordi jeg var dygtig fagligt og bogligt. Men det var ikke det, jeg gad.

Til EuroSkills fik jeg sølv, og det er jeg tilfreds med. Selvfølgelig kigger man på pointene bagefter og ser, hvor lidt der var op til førstepladsen. Jeg havde selv regnet med en tredjeplads.

Vi havde fem opgaver. En mekanisk motoropgave, hvor der skulle måles og skilles ad. En opgave på den elektroniske del af motoren. En opgave med styretøjet, hvor bilen skulle spores, men først skulle man finde og udbedre de fejl, de havde bygget ind i undervognen. Og til sidst en bremseopgave med elektriske, mekaniske og pneumatiske fejl, for bremserne på en lastbil er styret af luft.

Uppen

Jeg har lastbilkørekort, det er et krav til uddannelsen. Men jeg kunne aldrig forestille mig at være chauffør. Bare det at køre til syn bliver jeg træt af. Siden jeg blev udlært, har jeg nok kun kørt tre-fire biler til syn. Det der med bare at køre er ikke det, der er fedt i mine øjne.

Selv kører jeg i en VW Up!. Jeg er meget økonomisk bevidst. Jeg har ikke brug for en stor Mercedes eller BMW, og jeg ser ikke nogen grund til at smide tusinder af kroner i byen på en enkelt aften, som der er nogen, der gør.

Min Up! vejer nok omkring det samme som motorerne på de biler, jeg laver. Det er lidt sjovt at tænke på.