DET HOBER SIG OP

Jeg hedder Noah Borup Thayssen. Jeg er 22 år og bor i Aarhus med min kæreste. Vi har lige købt lejlighed og har boet sammen i to uger. 

Jeg er industritekniker. Det betyder, at jeg programmerer CNC-maskiner, som bearbejder metal ned til tusindedele af en millimeter.

Hvordan kan det lade sig gøre, er der nok mange, der tænker. Men der ligger en masse i den måde, maskinen kører på. Det hedder kinematik. Alting er kalibreret ned til meget lidt, og det kræver gode måleværktøjer, så målet står igennem bagefter.

Hvornår har man brug for en tusindedel millimeter, er der nok også nogen, der tænker. Det har man for eksempel i forsvarsindustrien, hvor alt skal være præcis det, de er designet til. Præcis den form, de er beregnet til.

Dårlig til at sidde stille

Jeg kunne godt lide at spille computer, og jeg kunne godt tænke mig at lave et håndværk. De to gik hånd i hånd. Der lå noget programmering i uddannelsen, som jeg synes var spændende.

Jeg var dårlig til at sidde stille. Men jeg kunne godt bruge mit hoved, og jeg kunne også godt bruge mine hænder. Så det var at finde en mellemvej, hvor jeg kunne bruge det hele.

Imens jeg gik på grundforløb 1, skrev jeg til tre virksomheder. Jeg fik tre kontrakter, så jeg skulle bare vælge.

Min far sagde, at det er godt at komme hen til en stor virksomhed. En der har evnen til at lære lærlingen noget. Plads i økonomien. Plads til at rumme forskellige folk.

Jeg valgte Grundfos.

Løn fra dag ét

Jeg fik løn fra første dag. Grundlønnen var 74 kroner i timen, og så fik jeg et kvalifikationstillæg på 11-12 kroner oveni. Og så får man lokale aftaler ved Grundfos, så det blev omkring 100 kroner i timen.

Som førsteårslærling får man 17-18.000 om måneden. Som andenårslærling måske 20.000. Der er fritvalgsordning oveni og pension ved siden af. Det hober sig op.

Og man er jo stadig en knægt.

Don't fuck the machine

Til EuroSkills delte vi maskiner. To om én. De kan ikke bare sætte 18 maskiner op, de koster to millioner stykket.

Jeg delte med en fra Portugal. Hans ekspert sagde til mig dagen før konkurrencen: "Don't fuck the machine." Så grinte vi lidt af det.

Det er nok en af de konkurrencer, der er mest afslappet i forhold til, hvordan man tager tingene. Samtidig med at der er fuldt stress på.

Vindmølle, parlament, Eiffeltårn

Vi havde tre opgaver over tre dage. Første dag var en vindmølle. Anden dag var en parlamentsbygning. Tredje dag var Eiffeltårnet i fire dele.

De var ikke store. 150 x 100 x 50 millimeter.

Den, jeg slap bedst fra, var parlamentsbygningen. Det var rigtigt industritekniker-arbejde, der mindede mere om det, vi laver i hverdagen. Man trykker på knappen, og så kører man den. Og så står man med en færdig del bagefter.

Vi var 17 deltagere. Jeg blev nummer 5.

Nvidia

Mit yndlingsmateriale er kobber. Det er flot og blødt, men sejt. Det er nemt at bearbejde, men svært at få pænt.

I min fritid spiller jeg golf og løber. Og så kan jeg godt lide at investere i aktier.

Jeg investerede 50.000 i Nvidia i 2023. Jeg har solgt ud løbende og tjent 120 procent den ene gang og 130 procent den anden.

Mit bedste aktietip er helt klart: "Time in the market beats timing the market."

Og så må jeg hellere lige tilføje: This is not financial advice.