DEN ENESTE FRA DANMARK DER FIK GULD

Jeg hedder Louise Søltoft Pedersen. Jeg er 23 år og født og opvokset i Vestervig i Thy. 600 indbyggere. Nu bor jeg i København.

Som barn brugte jeg mange timer hos min mormor, hvor vi strikkede, hæklede, klippede, klistrede, syede – alt hvad man kunne komme til. Jeg kunne strikke, da jeg var fem. Jeg er aldrig stoppet. Lige nu har jeg en hel hylde over min seng med 15 sweatre, jeg selv har strikket. Jeg er i gang med en cardigan.

Jeg elsker forretninger med metervarer og dimsedutter. Stof og Stil, Stof 2000, Panduro Hobby. Men inspiration kan man finde alle steder. Også i Netto.

Bjarne svarede inden for den første halve time

I 9. klasse skulle vi i erhvervspraktik. En aften sad jeg i sofaen og spurgte min mor: "Mor, jeg vil gerne noget kreativt." Hun nævnte to navne fra fjernsynet, Mette Blomsterberg og Bjarne fra Bering House of Flowers.

Jeg skrev til dem begge. Bjarne svarede inden for den første halve time.

Bagefter spurgte han, om jeg havde lyst til at komme med på Voergaard Slot i Nordjylland og pynte op til jul. Han troede nok, det var nemt for mig, fordi det var "lige ved siden af", men det var to og en halv times kørsel. Folk fra København forstår ikke, hvor langt der kan være mellem steder i Jylland.

Da jeg kom hjem derfra, var jeg ikke i tvivl.

Sindssygt tomt

Jeg flyttede til København, da jeg var 18. Ikke fordi jeg ville væk hjemmefra, men fordi jeg havde en læreplads, der ventede på mig.

Min bror boede i København, så der var lidt familie. Men ellers var jeg væk fra alting. Mine forældre hjalp mig med at flytte, og så tog de hjem. Og jeg skulle starte på hverdagen. Jeg glemmer aldrig følelsen, da de kørte og jeg var helt alene. Det var sindssygt tomt. Jeg er god til at være i mit eget selskab, men det var mærkeligt. Nu starter voksenlivet, tænkte jeg. 

Det var et forældrekøb, jeg flyttede ind i. Ikke den største og ikke midt i København, men jeg er privilegeret. Nu, fem år efter, har jeg købt den selv.

Det lyder som om jeg er meget voksen. Det er jeg også. Jeg har altid været målrettet.

Men der er nogle punkter, hvor jeg stadig er et barn. Det er hemmeligt. Jeg kan dog afsløre, at jeg elsker at se Disney-film. Og når jeg er hjemme hos far og mor, giver jeg helt slip og lader mig passe.

Bering-buketten

Hos Bering House of Flowers er vi kongelige hofleverandører. Vi er kendt for en stram stil. Bering-buketten er en rund, tæt bundet buket, en kugle, hvor der er samme afstand fra øverste rose til bindingspunktet som fra yderste rose til bindingspunktet. Alle blomsterne er placeret lige højt.

Det lyder simpelt, men der er ikke ret mange, der kan det på samme måde.

Når jeg vælger blomster, kigger jeg på farver, overflader og kontraster. Jeg har farvecirklen i hovedet. En hvid-grøn buket er ikke spændende. Rød-hvid er svær, fordi hvid laver huller i et rødt binderi. Man skal have sammenspil mellem store og små blomster, glatte og ru overflader. En rose er glat, en mandstro er ru. Det er det, der gør en buket interessant.

Jeg kan ikke dufte blomster længere

Ulempen ved mit erhverv er, at jeg ikke kan dufte blomsterne. Vi står i dem hver dag. Vi bliver immune, ligesom fiskehandlere ikke kan dufte fisken.

For dem er det en fordel. For mig er det en ulempe.

Til EuroSkills var den sværeste opgave en hemmelig opgave, hvor jeg fik serveret tre brædder. Sådan nogle helt basale, grimme brædder fra byggemarkedet. Jeg skulle lave et blomsterarrangement omkring dem.

Normalt får jeg idéer i løbet af to sekunder. Her gik der fem-ti minutter.

Jeg endte med at skære to af brædderne i stykker og placere stykkerne, så de stod op på det tredje bræt og bevægede sig lidt fra side til side. Så fik jeg fastsat nogle glas med vand og lavet et arrangement på det. Når man får tre brædder, kan det være svært at tænke kreativt.

De opgaver, jeg lykkedes bedst med, var en brudebuket til en viking og en krans til Den Lille Havfrue. Vikinge-buketten havde jeg øvet noget lignende hjemmefra. Jeg gik fra opgaven og tænkte, at jeg gerne ville have haft to timer mere. Men min ekspert fortalte mig bagefter, at en anden ekspert havde sagt, at den nok var den allerbedste.

Fem-seks point

Det gik godt. Jeg vandt.

Jeg var den eneste fra Danmark, der fik guld. Men jeg har trænet sindssygt meget, og jeg har været i tvivl i rigtig mange situationer. Man hører om andre, der har været på træningslejre i alle mulige lande og haft seks uger fri til at træne. Det har jeg ikke haft mulighed for.

Der var kun fem-seks point ned til andenpladsen. Jeg skulle ikke have lavet ret mange fejl, før det ikke var gået.

Og så var der det med, at mænd har vundet blomsterkonkurrencen de sidste syv år. Jeg var rædselsslagen, da jeg fandt ud af, at vi var seks piger og fem mænd.

Pretzels og tyske kager

Det skøreste, jeg har prøvet, var at køre til Schweiz for at lave en oktoberfest-babyshower. Fed opgave, for man får lov til at gøre lige, hvad man vil. Et telt med bånd og guirlander i en masse farver, kranse til loftet, vægpynt af blomster og pretzels og tyske kager. Den kombi kommer jeg aldrig til at prøve igen.

Jeg tror, at det, der er fælles for alle med høj faglighed, er, at man tænker over sit fag hele tiden. Når jeg går tur, kigger jeg på blomster og tænker: den form ville være flot til den slags buket.

Og så tror jeg, det er vigtigt at have tanken om, at man aldrig er god nok. Det lyder hårdt, men man kan altid blive bedre. Hvis man stopper med at lære, kan man lige så godt stoppe med at arbejde.