DET SVÆRESTE AF DET SVÆRESTE

Jeg hedder Lars Corneliussen, jeg er 19 år, og jeg er tømrerlærling fra Falster. Min far er landmand, så jeg er vokset op med plads at boltre mig på og et værksted fyldt med værktøj. Det har altid været nemmest at arbejde med træ, tage en pind, skære den over og sømme den sammen med en hammer.

Landmand blev jeg aldrig. Det har aldrig sagt mig noget, selvom jeg har hjulpet til på gården. Men jeg har altid vidst, at det skulle være noget inden for byggebranchen, og tømrer har altid været det mest attraktive.

Skruemaskinen

Mit favoritværktøj er skruemaskinen. Den er altid ved hånden. Det er den, der skruer alt sammen, den der får hele håndværket til at holde. Jeg har ikke et favoritmærke. Hvis du spørger mange andre, er de farvede, nogle mener Milwaukee, andre DeWalt. Men jeg er ligeglad. De kan det samme.

Jeg arbejder i et firma på Falster, hvor vi laver hr. og fru Danmark-opgaver. Skifte et vindue, lægge et gulv, bygge en terrasse. Det er et sommerhusområde, så det er typisk alt, der har med det at gøre. Ikke de store byggeprojekter.

Jeg ved ikke, hvornår man er rigtig tømrer. Jeg er jo ikke udlært endnu, så officielt er jeg stadig lærling. Men jeg tænker, det handler mere om, at man selv ved, hvad håndværket er og ikke hvilken titel, der står i ens papirer.

Otte deltagere

Til EuroSkills var vi kun otte tømrere. Det lyder mærkeligt, for tømrer er jo et kæmpestort fag. Men disciplinen til Euroskills er meget anderledes end hverdagen som tømrer.

Opgaven var at bygge et komplekst legehus med en masse spær, der ligger på skrå og kryds og tværs. Det kræver en forståelse for noget, man ikke traditionelt lærer på tømreruddannelsen, nemlig en kompleks opsnøringsmetode. Det er ikke noget, man gør til hverdag. Måske til en trappe eller et enkelt spærfag, men aldrig i den sværhedsgrad, vi lavede til EuroSkills.

Metoden stammer fra Frankrig og Schweiz. Dernede er det det eneste, de laver. Det var også en tysker og en schweizer, der vandt. Franskmanden blev nummer tre. Jeg blev nummer fem. Jeg føler, jeg kunne have gjort det bedre, men alt i alt gik det godt.

Mental træner

Man skal ikke komme til EuroSkills og tro, at det er det, man ender med at lave resten af sit liv. Men det er toppen af toppen. Det sværeste af det sværeste, du kan udsættes for. Jeg tror, at selv franskmændene og schweizerne synes, det er hårdt. 

I min optik er tømrerfaget meget stort. En tømrer kan jo lave mange forskellige ting. De kan både lave tage, gulv, vægge og vinduer. 

Til Euroskills prøvede jeg noget, meget få tømrere har prøvet. Jeg havde en mental træner. Det er jo sådan noget, man kun ser i fodbold. Men det var meget fedt. Det har virkelig presset mig til at tænke over, hvad man gør, hvorfor man gør det, hvorfor man frygter at fejle og hvad jeg skal gøre, når noget går galt.

Min fritid er gået med træning til Skills, så der har ikke været meget andet. Men en af teamlederne fra Skills Landsholdet overtalte mig til at starte til springgymnastik. Det er lidt ud af det blå at starte som 19-årig. Men det er vigtigt at udfordre sig selv.