Kaspers historie

SMAG ER OGSÅ ET SPØRGSMÅL OM HELD

Jeg hedder Kasper Zacho, jeg er 20 år, og jeg bor i Skejby ved Skanderborg. Jeg har lige købt en toværelses lejlighed på 60 kvadratmeter med et kæmpe køkken. Det var det, jeg gik efter. Jeg bruger meget tid på at lave mad.

Jeg har alt for meget udstyr. Mindst 300 silikoneforme og sindssygt mange knive. Alle de store ting står hjemme hos mine forældre. Vi boede på landet i en gammel gård, som de har overtaget og renoveret. Køkkenet i min lejlighed er næsten lige så stort som deres køkken alrum.


Badminton

Jeg spillede badminton på højt niveau. Jeg var nummer 11 i Danmark, da jeg var u19. Hvis jeg skulle have været i top 3, skulle jeg have sat mere tid af. Mange af dem, der ligger i toppen, de har ikke andet ved siden af. Efter de er færdige på gym eller efterskole, spiller de bare badminton. Det var jeg ikke klar til. Og så fik jeg øjnene op for, at jeg også kunne finde ud af at lave mad. Nu spiller jeg stadig lidt 3. division. Det er bare noget, jeg hygger mig med, når jeg har tid.


Smør

Det var først på grundforløbet, at jeg fandt ud af, hvor glad jeg var for at lave mad. Pludselig kom jeg hjem og havde lyst til at forbedre det, jeg havde lavet i skolen. Det gjorde jeg aldrig med lektier i folkeskolen. Der kom jeg bare hjem og skulle noget andet.

Jeg kom ind i konkurrencerne gennem min lærer. Vi har noget, der hedder Aarhus Mesterskaberne, som er en konkurrence for elever i lære omkring Aarhus. Der var jeg med som grundforløbselev, selvom det normalt kun er hovedforløbselever. Jeg fik en fjerdeplads. Så fandt jeg ud af, at jeg faktisk kunne noget.

Min yndlingsråvare er smør. Det kan man bruge til alt. Det er lidt madpyramidens svar på kunst. Det er noget mystisk noget. Det er jo bare fedt. Det har ikke engang rigtig en farve. Og så elsker jeg også fløde og friske krydderurter. De gør underværker på alle retter. En lille smule friske urter kan løfte en ret meget.


Respekt for råvaren

Det første gennembrud, der adskiller en kok fra en hobbykok, er renligheden. Det var et chok for mig. Der er så meget fokus på det i et professionelt køkken. Man har mange klude ved siden af sig hele tiden, man tørrer konstant af og vasker hænder.

Og så er der respekten for råvaren. Mange derhjemme laver bare det, de plejer, og køber de billigste råvarer. I køkkenfaget vælger man de råvarer, der er bedst lige nu og bedst i sæsonen. Og altid den rigtige tilberedningsmetode til råvaren. Asparges for eksempel, de får tit alt for lang tid derhjemme. 


Skællene

Første dag til Euroskills fik vi sandart til hovedretten. En fisk med rigtig mange skæl. Og mange havde ingen afskæller med, så de skulle bruge deres kniv. Men man bliver trukket i point for at bruge forkert værktøj. Og man får trukket point, hvis der ligger bare en lille smule skæl i køkkenet. Du kan slet ikke styre de skæl. Og står du med en kæmpe spand vand og sprøjter over det hele, ser det heller ikke elegant ud.

Så jeg tog en beslutning. Jeg tog bare skindet af. Det ser godt ud, når jeg gør det, og så må de trække mig en lille smule i point for, at jeg ikke har afskællet dem. Det er også næsten et spild af tid at afskælle dem, hvis man alligevel ikke bruger skindet. Det var der næsten ikke nogen af de andre, der tænkte over. De gjorde det bare for at gøre det.


0 point

Ved siden af mig stod Island på den ene side og Sverige på den anden. Tre gode deltagere lige ved siden af hinanden. Et af mine stærkeste punkter var at arbejde rent og pænt i køkkenet. Det gjorde de to andre også. Så vi stod tre, der så lige gode ud, ved siden af hinanden.

Østrig vandt. Jeg blev nummer to. Schweiz blev tre. Der var seks point op til guld, og ét point ned til bronze. Vi lå meget tæt.

Jeg har fået pointskemaerne bagefter. Der er én ret, hvor jeg har scoret 0 på smagen. En vegetarisk gulerodsret. Jeg syntes, den smagte fint. Men der var forskellige dommere, der smagte på forskellige tidspunkter. Man kan være heldig at ramme Danmark, Norge og Sverige, som har samme smagspalette. Eller man kan være uheldig og ramme nogle lande, der ikke er enige med os om, hvordan tingene skal smage.

De kunne simpelthen ikke lide retten. 

På udseendet fik jeg fuld point. Men 0 på smag. Sådan er det. 


Hvad nu

Lige nu er jeg på en Michelin-anbefalet restaurant i Aarhus, hvor vi kun bruger lokale råvarer og får hele dyr hjem. Vi får rigtig meget vildt og lærer at skære hele dyr ned. Det er en anden måde at lave mad på end det første sted, hvor alt var gennemarbejdet og intet kunne gå galt. Her står vi med gaskomfur og steger ting på panden. Mere råt.

Jeg vil gerne have mit eget på et tidspunkt. Det er det helt store mål. Og i maj skal jeg til VM i Wales. Vi begynder at træne på søndag.

Kaspers historie

SMAG ER OGSÅ ET SPØRGSMÅL OM HELD

Jeg hedder Kasper Zacho, jeg er 20 år, og jeg bor i Skejby ved Skanderborg. Jeg har lige købt en toværelses lejlighed på 60 kvadratmeter med et kæmpe køkken. Det var det, jeg gik efter. Jeg bruger meget tid på at lave mad.

Jeg har alt for meget udstyr. Mindst 300 silikoneforme og sindssygt mange knive. Alle de store ting står hjemme hos mine forældre. Vi boede på landet i en gammel gård, som de har overtaget og renoveret. Køkkenet i min lejlighed er næsten lige så stort som deres køkken alrum.


Badminton

Jeg spillede badminton på højt niveau. Jeg var nummer 11 i Danmark, da jeg var u19. Hvis jeg skulle have været i top 3, skulle jeg have sat mere tid af. Mange af dem, der ligger i toppen, de har ikke andet ved siden af. Efter de er færdige på gym eller efterskole, spiller de bare badminton. Det var jeg ikke klar til. Og så fik jeg øjnene op for, at jeg også kunne finde ud af at lave mad. Nu spiller jeg stadig lidt 3. division. Det er bare noget, jeg hygger mig med, når jeg har tid.


Smør

Det var først på grundforløbet, at jeg fandt ud af, hvor glad jeg var for at lave mad. Pludselig kom jeg hjem og havde lyst til at forbedre det, jeg havde lavet i skolen. Det gjorde jeg aldrig med lektier i folkeskolen. Der kom jeg bare hjem og skulle noget andet.

Jeg kom ind i konkurrencerne gennem min lærer. Vi har noget, der hedder Aarhus Mesterskaberne, som er en konkurrence for elever i lære omkring Aarhus. Der var jeg med som grundforløbselev, selvom det normalt kun er hovedforløbselever. Jeg fik en fjerdeplads. Så fandt jeg ud af, at jeg faktisk kunne noget.

Min yndlingsråvare er smør. Det kan man bruge til alt. Det er lidt madpyramidens svar på kunst. Det er noget mystisk noget. Det er jo bare fedt. Det har ikke engang rigtig en farve. Og så elsker jeg også fløde og friske krydderurter. De gør underværker på alle retter. En lille smule friske urter kan løfte en ret meget.


Respekt for råvaren

Det første gennembrud, der adskiller en kok fra en hobbykok, er renligheden. Det var et chok for mig. Der er så meget fokus på det i et professionelt køkken. Man har mange klude ved siden af sig hele tiden, man tørrer konstant af og vasker hænder.

Og så er der respekten for råvaren. Mange derhjemme laver bare det, de plejer, og køber de billigste råvarer. I køkkenfaget vælger man de råvarer, der er bedst lige nu og bedst i sæsonen. Og altid den rigtige tilberedningsmetode til råvaren. Asparges for eksempel, de får tit alt for lang tid derhjemme. 


Skællene

Første dag til Euroskills fik vi sandart til hovedretten. En fisk med rigtig mange skæl. Og mange havde ingen afskæller med, så de skulle bruge deres kniv. Men man bliver trukket i point for at bruge forkert værktøj. Og man får trukket point, hvis der ligger bare en lille smule skæl i køkkenet. Du kan slet ikke styre de skæl. Og står du med en kæmpe spand vand og sprøjter over det hele, ser det heller ikke elegant ud.

Så jeg tog en beslutning. Jeg tog bare skindet af. Det ser godt ud, når jeg gør det, og så må de trække mig en lille smule i point for, at jeg ikke har afskællet dem. Det er også næsten et spild af tid at afskælle dem, hvis man alligevel ikke bruger skindet. Det var der næsten ikke nogen af de andre, der tænkte over. De gjorde det bare for at gøre det.


0 point

Ved siden af mig stod Island på den ene side og Sverige på den anden. Tre gode deltagere lige ved siden af hinanden. Et af mine stærkeste punkter var at arbejde rent og pænt i køkkenet. Det gjorde de to andre også. Så vi stod tre, der så lige gode ud, ved siden af hinanden.

Østrig vandt. Jeg blev nummer to. Schweiz blev tre. Der var seks point op til guld, og ét point ned til bronze. Vi lå meget tæt.

Jeg har fået pointskemaerne bagefter. Der er én ret, hvor jeg har scoret 0 på smagen. En vegetarisk gulerodsret. Jeg syntes, den smagte fint. Men der var forskellige dommere, der smagte på forskellige tidspunkter. Man kan være heldig at ramme Danmark, Norge og Sverige, som har samme smagspalette. Eller man kan være uheldig og ramme nogle lande, der ikke er enige med os om, hvordan tingene skal smage.

De kunne simpelthen ikke lide retten. 

På udseendet fik jeg fuld point. Men 0 på smag. Sådan er det. 


Hvad nu

Lige nu er jeg på en Michelin-anbefalet restaurant i Aarhus, hvor vi kun bruger lokale råvarer og får hele dyr hjem. Vi får rigtig meget vildt og lærer at skære hele dyr ned. Det er en anden måde at lave mad på end det første sted, hvor alt var gennemarbejdet og intet kunne gå galt. Her står vi med gaskomfur og steger ting på panden. Mere råt.

Jeg vil gerne have mit eget på et tidspunkt. Det er det helt store mål. Og i maj skal jeg til VM i Wales. Vi begynder at træne på søndag.

Kaspers historie

SMAG ER OGSÅ ET SPØRGSMÅL OM HELD

Jeg hedder Kasper Zacho, jeg er 20 år, og jeg bor i Skejby ved Skanderborg. Jeg har lige købt en toværelses lejlighed på 60 kvadratmeter med et kæmpe køkken. Det var det, jeg gik efter. Jeg bruger meget tid på at lave mad.

Jeg har alt for meget udstyr. Mindst 300 silikoneforme og sindssygt mange knive. Alle de store ting står hjemme hos mine forældre. Vi boede på landet i en gammel gård, som de har overtaget og renoveret. Køkkenet i min lejlighed er næsten lige så stort som deres køkken alrum.


Badminton

Jeg spillede badminton på højt niveau. Jeg var nummer 11 i Danmark, da jeg var u19. Hvis jeg skulle have været i top 3, skulle jeg have sat mere tid af. Mange af dem, der ligger i toppen, de har ikke andet ved siden af. Efter de er færdige på gym eller efterskole, spiller de bare badminton. Det var jeg ikke klar til. Og så fik jeg øjnene op for, at jeg også kunne finde ud af at lave mad. Nu spiller jeg stadig lidt 3. division. Det er bare noget, jeg hygger mig med, når jeg har tid.


Smør

Det var først på grundforløbet, at jeg fandt ud af, hvor glad jeg var for at lave mad. Pludselig kom jeg hjem og havde lyst til at forbedre det, jeg havde lavet i skolen. Det gjorde jeg aldrig med lektier i folkeskolen. Der kom jeg bare hjem og skulle noget andet.

Jeg kom ind i konkurrencerne gennem min lærer. Vi har noget, der hedder Aarhus Mesterskaberne, som er en konkurrence for elever i lære omkring Aarhus. Der var jeg med som grundforløbselev, selvom det normalt kun er hovedforløbselever. Jeg fik en fjerdeplads. Så fandt jeg ud af, at jeg faktisk kunne noget.

Min yndlingsråvare er smør. Det kan man bruge til alt. Det er lidt madpyramidens svar på kunst. Det er noget mystisk noget. Det er jo bare fedt. Det har ikke engang rigtig en farve. Og så elsker jeg også fløde og friske krydderurter. De gør underværker på alle retter. En lille smule friske urter kan løfte en ret meget.


Respekt for råvaren

Det første gennembrud, der adskiller en kok fra en hobbykok, er renligheden. Det var et chok for mig. Der er så meget fokus på det i et professionelt køkken. Man har mange klude ved siden af sig hele tiden, man tørrer konstant af og vasker hænder.

Og så er der respekten for råvaren. Mange derhjemme laver bare det, de plejer, og køber de billigste råvarer. I køkkenfaget vælger man de råvarer, der er bedst lige nu og bedst i sæsonen. Og altid den rigtige tilberedningsmetode til råvaren. Asparges for eksempel, de får tit alt for lang tid derhjemme. 


Skællene

Første dag til Euroskills fik vi sandart til hovedretten. En fisk med rigtig mange skæl. Og mange havde ingen afskæller med, så de skulle bruge deres kniv. Men man bliver trukket i point for at bruge forkert værktøj. Og man får trukket point, hvis der ligger bare en lille smule skæl i køkkenet. Du kan slet ikke styre de skæl. Og står du med en kæmpe spand vand og sprøjter over det hele, ser det heller ikke elegant ud.

Så jeg tog en beslutning. Jeg tog bare skindet af. Det ser godt ud, når jeg gør det, og så må de trække mig en lille smule i point for, at jeg ikke har afskællet dem. Det er også næsten et spild af tid at afskælle dem, hvis man alligevel ikke bruger skindet. Det var der næsten ikke nogen af de andre, der tænkte over. De gjorde det bare for at gøre det.


0 point

Ved siden af mig stod Island på den ene side og Sverige på den anden. Tre gode deltagere lige ved siden af hinanden. Et af mine stærkeste punkter var at arbejde rent og pænt i køkkenet. Det gjorde de to andre også. Så vi stod tre, der så lige gode ud, ved siden af hinanden.

Østrig vandt. Jeg blev nummer to. Schweiz blev tre. Der var seks point op til guld, og ét point ned til bronze. Vi lå meget tæt.

Jeg har fået pointskemaerne bagefter. Der er én ret, hvor jeg har scoret 0 på smagen. En vegetarisk gulerodsret. Jeg syntes, den smagte fint. Men der var forskellige dommere, der smagte på forskellige tidspunkter. Man kan være heldig at ramme Danmark, Norge og Sverige, som har samme smagspalette. Eller man kan være uheldig og ramme nogle lande, der ikke er enige med os om, hvordan tingene skal smage.

De kunne simpelthen ikke lide retten. 

På udseendet fik jeg fuld point. Men 0 på smag. Sådan er det. 


Hvad nu

Lige nu er jeg på en Michelin-anbefalet restaurant i Aarhus, hvor vi kun bruger lokale råvarer og får hele dyr hjem. Vi får rigtig meget vildt og lærer at skære hele dyr ned. Det er en anden måde at lave mad på end det første sted, hvor alt var gennemarbejdet og intet kunne gå galt. Her står vi med gaskomfur og steger ting på panden. Mere råt.

Jeg vil gerne have mit eget på et tidspunkt. Det er det helt store mål. Og i maj skal jeg til VM i Wales. Vi begynder at træne på søndag.

Kaspers historie

SMAG ER OGSÅ ET SPØRGSMÅL OM HELD

Jeg hedder Kasper Zacho, jeg er 20 år, og jeg bor i Skejby ved Skanderborg. Jeg har lige købt en toværelses lejlighed på 60 kvadratmeter med et kæmpe køkken. Det var det, jeg gik efter. Jeg bruger meget tid på at lave mad.

Jeg har alt for meget udstyr. Mindst 300 silikoneforme og sindssygt mange knive. Alle de store ting står hjemme hos mine forældre. Vi boede på landet i en gammel gård, som de har overtaget og renoveret. Køkkenet i min lejlighed er næsten lige så stort som deres køkken alrum.


Badminton

Jeg spillede badminton på højt niveau. Jeg var nummer 11 i Danmark, da jeg var u19. Hvis jeg skulle have været i top 3, skulle jeg have sat mere tid af. Mange af dem, der ligger i toppen, de har ikke andet ved siden af. Efter de er færdige på gym eller efterskole, spiller de bare badminton. Det var jeg ikke klar til. Og så fik jeg øjnene op for, at jeg også kunne finde ud af at lave mad. Nu spiller jeg stadig lidt 3. division. Det er bare noget, jeg hygger mig med, når jeg har tid.


Smør

Det var først på grundforløbet, at jeg fandt ud af, hvor glad jeg var for at lave mad. Pludselig kom jeg hjem og havde lyst til at forbedre det, jeg havde lavet i skolen. Det gjorde jeg aldrig med lektier i folkeskolen. Der kom jeg bare hjem og skulle noget andet.

Jeg kom ind i konkurrencerne gennem min lærer. Vi har noget, der hedder Aarhus Mesterskaberne, som er en konkurrence for elever i lære omkring Aarhus. Der var jeg med som grundforløbselev, selvom det normalt kun er hovedforløbselever. Jeg fik en fjerdeplads. Så fandt jeg ud af, at jeg faktisk kunne noget.

Min yndlingsråvare er smør. Det kan man bruge til alt. Det er lidt madpyramidens svar på kunst. Det er noget mystisk noget. Det er jo bare fedt. Det har ikke engang rigtig en farve. Og så elsker jeg også fløde og friske krydderurter. De gør underværker på alle retter. En lille smule friske urter kan løfte en ret meget.


Respekt for råvaren

Det første gennembrud, der adskiller en kok fra en hobbykok, er renligheden. Det var et chok for mig. Der er så meget fokus på det i et professionelt køkken. Man har mange klude ved siden af sig hele tiden, man tørrer konstant af og vasker hænder.

Og så er der respekten for råvaren. Mange derhjemme laver bare det, de plejer, og køber de billigste råvarer. I køkkenfaget vælger man de råvarer, der er bedst lige nu og bedst i sæsonen. Og altid den rigtige tilberedningsmetode til råvaren. Asparges for eksempel, de får tit alt for lang tid derhjemme. 


Skællene

Første dag til Euroskills fik vi sandart til hovedretten. En fisk med rigtig mange skæl. Og mange havde ingen afskæller med, så de skulle bruge deres kniv. Men man bliver trukket i point for at bruge forkert værktøj. Og man får trukket point, hvis der ligger bare en lille smule skæl i køkkenet. Du kan slet ikke styre de skæl. Og står du med en kæmpe spand vand og sprøjter over det hele, ser det heller ikke elegant ud.

Så jeg tog en beslutning. Jeg tog bare skindet af. Det ser godt ud, når jeg gør det, og så må de trække mig en lille smule i point for, at jeg ikke har afskællet dem. Det er også næsten et spild af tid at afskælle dem, hvis man alligevel ikke bruger skindet. Det var der næsten ikke nogen af de andre, der tænkte over. De gjorde det bare for at gøre det.


0 point

Ved siden af mig stod Island på den ene side og Sverige på den anden. Tre gode deltagere lige ved siden af hinanden. Et af mine stærkeste punkter var at arbejde rent og pænt i køkkenet. Det gjorde de to andre også. Så vi stod tre, der så lige gode ud, ved siden af hinanden.

Østrig vandt. Jeg blev nummer to. Schweiz blev tre. Der var seks point op til guld, og ét point ned til bronze. Vi lå meget tæt.

Jeg har fået pointskemaerne bagefter. Der er én ret, hvor jeg har scoret 0 på smagen. En vegetarisk gulerodsret. Jeg syntes, den smagte fint. Men der var forskellige dommere, der smagte på forskellige tidspunkter. Man kan være heldig at ramme Danmark, Norge og Sverige, som har samme smagspalette. Eller man kan være uheldig og ramme nogle lande, der ikke er enige med os om, hvordan tingene skal smage.

De kunne simpelthen ikke lide retten. 

På udseendet fik jeg fuld point. Men 0 på smag. Sådan er det. 


Hvad nu

Lige nu er jeg på en Michelin-anbefalet restaurant i Aarhus, hvor vi kun bruger lokale råvarer og får hele dyr hjem. Vi får rigtig meget vildt og lærer at skære hele dyr ned. Det er en anden måde at lave mad på end det første sted, hvor alt var gennemarbejdet og intet kunne gå galt. Her står vi med gaskomfur og steger ting på panden. Mere råt.

Jeg vil gerne have mit eget på et tidspunkt. Det er det helt store mål. Og i maj skal jeg til VM i Wales. Vi begynder at træne på søndag.