CATWALK MED EXTENSIONS

Jeg hedder Julie Suárez Jørgensen, jeg er 22 år, og jeg er udlært frisør. Jeg arbejder i en salon, hvor mine dage kan variere fra syv til 10 timer med farvebehandlinger, klip og snak. Nogle dage kan det sociale batteri godt være brugt op, når man kommer hjem.

Jeg startede på handelsgymnasiet efter mit udvekslingsophold. Efter én uge droppede jeg ud.

Èn uge. Jeg ved det godt, det lyder vildt. Men på udvekslingen var der sket så meget, at jeg var blevet bevidst om mig selv. Jeg kunne mærke, at gymnasiet føltes forkert. Jeg har aldrig været den boglige type. Jeg kunne godt klare mig, men jeg brugte sindssygt meget tid og energi på det. Så jeg søgte ind på Syddansk Erhvervsskole i stedet. 

Jeg ville være kosmetiker. Men på grundforløbet skulle vi vælge valgfag, og jeg valgte både kosmetiker og frisør. Da jeg fik frisørfaget i hænderne, bare noget permanentoprulning og føntørring, jeg havde ikke engang klippet endnu, så var der en eller anden gnist, der blev tændt.

Brorens hår

Faktisk havde jeg prøvet at klippe før. Min bror havde set en video med en frisure, som han mente ikke kunne være det sværeste, så det skulle jeg da bare kaste mig ud i. 

Jeg endte dog med at barbere halvdelen af hans hoved skaldet. Han var ikke tilfreds, men vi havde det sjovt. I dag er han glad for, at jeg er blevet frisør. 

Fire klippeformer 

I frisørfaget har vi fire klippeformer: solid form, graduering, øget længde og uniform. Selvom jeg har klippet mange, har jeg langt fra prøvet alt. Det er et fag, der er i udvikling og hvor der kommer nyt til. Der kommer fejl undervejs. Det er en proces. Det er noget, man skal have i hænderne. Gøre det igen og igen og igen. 

En saks kan variere meget i pris. Jeg har både prøvet en til 5.000 og en til 20.000. Jeg kunne godt mærke, at den dyre gled nemmere igennem håret, men den billigere kan gøre et lige så godt stykke arbejde. Jeg har lige fået min egen saks i julegave fra min chef.

Rystende hænder

Jeg vandt DM i frisør. De ville have mig med i en TV-udsendelse, men jeg sagde nej. Jeg var bange for, hvordan jeg ville fremstå. Til en prøvekonkurrence havde der været kamera på, og jeg kunne mærke, hvor presset jeg var. Når tingene ikke gik som planlagt, kollapsede jeg lidt. 

Til EuroSkills var det endnu værre. Jeg kunne ikke sove natten op til den første konkurrencedag. Maven gjorde ondt, hænderne rystede, der var slet ikke ro på kroppen. 

Vi var 23 deltagere fra 23 lande. Seks discipliner, tre på mannequinhoveder og tre på mennesker. Første disciplin var catwalk med extensions. Men vi havde ikke trænet processen med at farve og tørre extensions. Pludselig var jeg en halv time bagud, og mit hjerte hamrede med 200 kilometer i timen. 

Jeg tog en drastisk beslutning og lavede noget helt andet, end hvad jeg burde. Normalt er jeg ikke god til at freestyle. Men jeg kunne se på klokken, at jeg blev nødt til at tænke i andre baner. 

Brudehåret gik bedst. Min model havde meget hår. Mine hænder rystede, folk stod og kiggede, tiden gik, 23 dommere gik rundt. Men da jeg var færdig og fik snakket med min træner, var jeg tilfreds. Det var modellen også. 

Jeg fik en syvende plads. Jeg havde forventet at ligge længere nede.

Mannequinhoveder 

Mine forældre siger, at jeg godt må snakke om andet end hår. Men jeg synes, der er så mange spændende ting at lære. Hvis jeg får en idé, kan jeg godt tage et mannequinhoved frem derhjemme og teste en teknik. Jeg har et par stående, både med kort og langt. 

Min kæreste bruger jeg også som model. Da jeg trænede til Skills, kunne han blive klippet hver uge. Nu kan der gå halvanden måned.