Ibens historie

AT SHINE UNDER PRES
Jeg hedder Iben Lang Nielsen, jeg er 23 år, og jeg kommer fra Esbjerg, men bor i Aarhus. Til daglig arbejder jeg hos Jack & Jones i Brande, hvor jeg sidder i NOOS-afdelingen – Never Out of Stock. Vi håndterer mange ordrer om ugen, hvor der sagtens kan være flere tusind jeans. Jeans er det, vi sælger mest af. Jeg tror, min største ordre har været omkring 1 million euro.
Jeg har altid haft en tanke om, at jeg gerne ville være en rigtig businesswoman. Ikke nogen specifik person, bare sådan en stærk kvinde. At komme ud og rejse, blive endnu bedre til mit engelsk, snakke med kunder. Da jeg var helt lille, ville jeg gerne være konditor. Dengang var Mette Blomsterberg mit store idol. Men så skete der noget. Da jeg startede på handelsskolen efter efterskole, var det matematik og virksomhedsfagene, der var mest spændende.
Bestseller er noget helt andet, end hvad jeg forventede. Jeg troede, jeg ville sidde med tøj, men nu sidder jeg og håndterer ordrer og har kundekontakten. Men jeg har fået det ansvar, jeg håbede på og endnu mere. Fra 1. januar har jeg fået en ny position, hvor jeg skal have ansvaret for JJXX og Jack & Jones Junior og oplære en elev under mig. Det motiverer mig meget.
Fordomme
Når man siger erhvervsuddannelse, tænker folk hurtigt på håndværkerfagene, at det ikke kræver et højt snit, og at man ikke er så klog som dem på universitetet. De fleste af mine veninder og venner går på universitetet. Det er ikke fordi, jeg havde et dårligere snit end dem. Jeg tror bare ikke, de har den viden om, hvad en erhvervsuddannelse egentlig indebærer. De bliver overrasket, hver gang de hører om, hvad jeg har oplevet og opnået. Jeg har mødt alle de store kunder, besøgt deres hovedkontorer og sælgere i hele verden. De har siddet på skolebænken.
EuroSkills
For halvandet år siden blev min holdkammerat William og jeg prikket på skulderen og spurgt, om vi ville være med til DM i Skills. Jeg sagde ja, fordi jeg så en god udfordring. Jeg kan godt lide at presse mig selv ud i noget, jeg måske ikke er så komfortabel med.
At være i Euroskills konkurrencen var en intens oplevelse. Man sidder lidt og føler, at man er et dyr i et bur, hvor publikum går rundt og kigger på en. Hjernen kører bare. Da jeg kom hjem og skulle sove, kunne jeg ikke, fordi jeg lå og tænkte på det hele og hvad der skulle ske den næste dag. Men når jeg vågnede, var jeg alligevel ikke træt, jeg var bare på, på, på. Adrenalinen kørte derud af.
Vi fuckede op på et tidspunkt. Vi afleverede bæredygtighedsmodulet to sekunder for sent. De talte ned, 3, 2, 1, alle væk fra computerne, og vi nåede det ikke. Vi vidste ikke, om vi måtte præsentere det, vi havde lavet, om vi ville få minus, eller hvad der skulle ske. Alle dommere fra alle lande var inde og stemme om det. I mellemtiden skulle William og jeg gå direkte i gang med økonomimodulet og sidde og lave budget, mens vi var helt vildt bange for, at vi havde mistet det hele. De 40 minutter var nervepirrende. Jeg var ved at græde flere gange. Så kom de tilbage og sagde, at vi ville blive vurderet på lige fod med de andre. Det var en kæmpe forløsning. Men selvom vi havde mest lyst til at hoppe og danse af glæde, skulle vi blive ved med at koncentrere os om budgettet. Vi var jo stadig i gang med konkurrencen.
Vi skulle pitche syv gange. Jeg var lidt nervøs inden, men da jeg kom derop, virkede det helt naturligt. Det spillede bare. Jeg shinede deroppe.
Vi endte på en femteplads, to point fra bronze. Det var tæt. Men vi fik stadig en Medal for Excellence. Det blev givet til dem, der havde leveret en toppræstation.
Privat
Jeg er en energisk type. Jeg løber meget og har løbet flere maratoner. Min bedste tid er 3 timer og 50 minutter, men jeg vil gerne være hurtigere. Når jeg løber, har jeg ro i hovedet.
Om ti år bor jeg måske i udlandet et eller andet sted. Jeg har min egen virksomhed. Eller også har jeg børn og bor i et lækkert hus. Men jeg er stadig businesswoman. Det har jeg en fornemmelse af, at jeg bliver. Det er jeg jo allerede, men det bliver jeg også. Og hvis man læser det her, må man gerne følge mig på Linkedin. Iben Lang Nielsen ;)
Ibens historie

AT SHINE UNDER PRES
Jeg hedder Iben Lang Nielsen, jeg er 23 år, og jeg kommer fra Esbjerg, men bor i Aarhus. Til daglig arbejder jeg hos Jack & Jones i Brande, hvor jeg sidder i NOOS-afdelingen – Never Out of Stock. Vi håndterer mange ordrer om ugen, hvor der sagtens kan være flere tusind jeans. Jeans er det, vi sælger mest af. Jeg tror, min største ordre har været omkring 1 million euro.
Jeg har altid haft en tanke om, at jeg gerne ville være en rigtig businesswoman. Ikke nogen specifik person, bare sådan en stærk kvinde. At komme ud og rejse, blive endnu bedre til mit engelsk, snakke med kunder. Da jeg var helt lille, ville jeg gerne være konditor. Dengang var Mette Blomsterberg mit store idol. Men så skete der noget. Da jeg startede på handelsskolen efter efterskole, var det matematik og virksomhedsfagene, der var mest spændende.
Bestseller er noget helt andet, end hvad jeg forventede. Jeg troede, jeg ville sidde med tøj, men nu sidder jeg og håndterer ordrer og har kundekontakten. Men jeg har fået det ansvar, jeg håbede på og endnu mere. Fra 1. januar har jeg fået en ny position, hvor jeg skal have ansvaret for JJXX og Jack & Jones Junior og oplære en elev under mig. Det motiverer mig meget.
Fordomme
Når man siger erhvervsuddannelse, tænker folk hurtigt på håndværkerfagene, at det ikke kræver et højt snit, og at man ikke er så klog som dem på universitetet. De fleste af mine veninder og venner går på universitetet. Det er ikke fordi, jeg havde et dårligere snit end dem. Jeg tror bare ikke, de har den viden om, hvad en erhvervsuddannelse egentlig indebærer. De bliver overrasket, hver gang de hører om, hvad jeg har oplevet og opnået. Jeg har mødt alle de store kunder, besøgt deres hovedkontorer og sælgere i hele verden. De har siddet på skolebænken.
EuroSkills
For halvandet år siden blev min holdkammerat William og jeg prikket på skulderen og spurgt, om vi ville være med til DM i Skills. Jeg sagde ja, fordi jeg så en god udfordring. Jeg kan godt lide at presse mig selv ud i noget, jeg måske ikke er så komfortabel med.
At være i Euroskills konkurrencen var en intens oplevelse. Man sidder lidt og føler, at man er et dyr i et bur, hvor publikum går rundt og kigger på en. Hjernen kører bare. Da jeg kom hjem og skulle sove, kunne jeg ikke, fordi jeg lå og tænkte på det hele og hvad der skulle ske den næste dag. Men når jeg vågnede, var jeg alligevel ikke træt, jeg var bare på, på, på. Adrenalinen kørte derud af.
Vi fuckede op på et tidspunkt. Vi afleverede bæredygtighedsmodulet to sekunder for sent. De talte ned, 3, 2, 1, alle væk fra computerne, og vi nåede det ikke. Vi vidste ikke, om vi måtte præsentere det, vi havde lavet, om vi ville få minus, eller hvad der skulle ske. Alle dommere fra alle lande var inde og stemme om det. I mellemtiden skulle William og jeg gå direkte i gang med økonomimodulet og sidde og lave budget, mens vi var helt vildt bange for, at vi havde mistet det hele. De 40 minutter var nervepirrende. Jeg var ved at græde flere gange. Så kom de tilbage og sagde, at vi ville blive vurderet på lige fod med de andre. Det var en kæmpe forløsning. Men selvom vi havde mest lyst til at hoppe og danse af glæde, skulle vi blive ved med at koncentrere os om budgettet. Vi var jo stadig i gang med konkurrencen.
Vi skulle pitche syv gange. Jeg var lidt nervøs inden, men da jeg kom derop, virkede det helt naturligt. Det spillede bare. Jeg shinede deroppe.
Vi endte på en femteplads, to point fra bronze. Det var tæt. Men vi fik stadig en Medal for Excellence. Det blev givet til dem, der havde leveret en toppræstation.
Privat
Jeg er en energisk type. Jeg løber meget og har løbet flere maratoner. Min bedste tid er 3 timer og 50 minutter, men jeg vil gerne være hurtigere. Når jeg løber, har jeg ro i hovedet.
Om ti år bor jeg måske i udlandet et eller andet sted. Jeg har min egen virksomhed. Eller også har jeg børn og bor i et lækkert hus. Men jeg er stadig businesswoman. Det har jeg en fornemmelse af, at jeg bliver. Det er jeg jo allerede, men det bliver jeg også. Og hvis man læser det her, må man gerne følge mig på Linkedin. Iben Lang Nielsen ;)
Ibens historie

AT SHINE UNDER PRES
Jeg hedder Iben Lang Nielsen, jeg er 23 år, og jeg kommer fra Esbjerg, men bor i Aarhus. Til daglig arbejder jeg hos Jack & Jones i Brande, hvor jeg sidder i NOOS-afdelingen – Never Out of Stock. Vi håndterer mange ordrer om ugen, hvor der sagtens kan være flere tusind jeans. Jeans er det, vi sælger mest af. Jeg tror, min største ordre har været omkring 1 million euro.
Jeg har altid haft en tanke om, at jeg gerne ville være en rigtig businesswoman. Ikke nogen specifik person, bare sådan en stærk kvinde. At komme ud og rejse, blive endnu bedre til mit engelsk, snakke med kunder. Da jeg var helt lille, ville jeg gerne være konditor. Dengang var Mette Blomsterberg mit store idol. Men så skete der noget. Da jeg startede på handelsskolen efter efterskole, var det matematik og virksomhedsfagene, der var mest spændende.
Bestseller er noget helt andet, end hvad jeg forventede. Jeg troede, jeg ville sidde med tøj, men nu sidder jeg og håndterer ordrer og har kundekontakten. Men jeg har fået det ansvar, jeg håbede på og endnu mere. Fra 1. januar har jeg fået en ny position, hvor jeg skal have ansvaret for JJXX og Jack & Jones Junior og oplære en elev under mig. Det motiverer mig meget.
Fordomme
Når man siger erhvervsuddannelse, tænker folk hurtigt på håndværkerfagene, at det ikke kræver et højt snit, og at man ikke er så klog som dem på universitetet. De fleste af mine veninder og venner går på universitetet. Det er ikke fordi, jeg havde et dårligere snit end dem. Jeg tror bare ikke, de har den viden om, hvad en erhvervsuddannelse egentlig indebærer. De bliver overrasket, hver gang de hører om, hvad jeg har oplevet og opnået. Jeg har mødt alle de store kunder, besøgt deres hovedkontorer og sælgere i hele verden. De har siddet på skolebænken.
EuroSkills
For halvandet år siden blev min holdkammerat William og jeg prikket på skulderen og spurgt, om vi ville være med til DM i Skills. Jeg sagde ja, fordi jeg så en god udfordring. Jeg kan godt lide at presse mig selv ud i noget, jeg måske ikke er så komfortabel med.
At være i Euroskills konkurrencen var en intens oplevelse. Man sidder lidt og føler, at man er et dyr i et bur, hvor publikum går rundt og kigger på en. Hjernen kører bare. Da jeg kom hjem og skulle sove, kunne jeg ikke, fordi jeg lå og tænkte på det hele og hvad der skulle ske den næste dag. Men når jeg vågnede, var jeg alligevel ikke træt, jeg var bare på, på, på. Adrenalinen kørte derud af.
Vi fuckede op på et tidspunkt. Vi afleverede bæredygtighedsmodulet to sekunder for sent. De talte ned, 3, 2, 1, alle væk fra computerne, og vi nåede det ikke. Vi vidste ikke, om vi måtte præsentere det, vi havde lavet, om vi ville få minus, eller hvad der skulle ske. Alle dommere fra alle lande var inde og stemme om det. I mellemtiden skulle William og jeg gå direkte i gang med økonomimodulet og sidde og lave budget, mens vi var helt vildt bange for, at vi havde mistet det hele. De 40 minutter var nervepirrende. Jeg var ved at græde flere gange. Så kom de tilbage og sagde, at vi ville blive vurderet på lige fod med de andre. Det var en kæmpe forløsning. Men selvom vi havde mest lyst til at hoppe og danse af glæde, skulle vi blive ved med at koncentrere os om budgettet. Vi var jo stadig i gang med konkurrencen.
Vi skulle pitche syv gange. Jeg var lidt nervøs inden, men da jeg kom derop, virkede det helt naturligt. Det spillede bare. Jeg shinede deroppe.
Vi endte på en femteplads, to point fra bronze. Det var tæt. Men vi fik stadig en Medal for Excellence. Det blev givet til dem, der havde leveret en toppræstation.
Privat
Jeg er en energisk type. Jeg løber meget og har løbet flere maratoner. Min bedste tid er 3 timer og 50 minutter, men jeg vil gerne være hurtigere. Når jeg løber, har jeg ro i hovedet.
Om ti år bor jeg måske i udlandet et eller andet sted. Jeg har min egen virksomhed. Eller også har jeg børn og bor i et lækkert hus. Men jeg er stadig businesswoman. Det har jeg en fornemmelse af, at jeg bliver. Det er jeg jo allerede, men det bliver jeg også. Og hvis man læser det her, må man gerne følge mig på Linkedin. Iben Lang Nielsen ;)
Ibens historie

AT SHINE UNDER PRES
Jeg hedder Iben Lang Nielsen, jeg er 23 år, og jeg kommer fra Esbjerg, men bor i Aarhus. Til daglig arbejder jeg hos Jack & Jones i Brande, hvor jeg sidder i NOOS-afdelingen – Never Out of Stock. Vi håndterer mange ordrer om ugen, hvor der sagtens kan være flere tusind jeans. Jeans er det, vi sælger mest af. Jeg tror, min største ordre har været omkring 1 million euro.
Jeg har altid haft en tanke om, at jeg gerne ville være en rigtig businesswoman. Ikke nogen specifik person, bare sådan en stærk kvinde. At komme ud og rejse, blive endnu bedre til mit engelsk, snakke med kunder. Da jeg var helt lille, ville jeg gerne være konditor. Dengang var Mette Blomsterberg mit store idol. Men så skete der noget. Da jeg startede på handelsskolen efter efterskole, var det matematik og virksomhedsfagene, der var mest spændende.
Bestseller er noget helt andet, end hvad jeg forventede. Jeg troede, jeg ville sidde med tøj, men nu sidder jeg og håndterer ordrer og har kundekontakten. Men jeg har fået det ansvar, jeg håbede på og endnu mere. Fra 1. januar har jeg fået en ny position, hvor jeg skal have ansvaret for JJXX og Jack & Jones Junior og oplære en elev under mig. Det motiverer mig meget.
Fordomme
Når man siger erhvervsuddannelse, tænker folk hurtigt på håndværkerfagene, at det ikke kræver et højt snit, og at man ikke er så klog som dem på universitetet. De fleste af mine veninder og venner går på universitetet. Det er ikke fordi, jeg havde et dårligere snit end dem. Jeg tror bare ikke, de har den viden om, hvad en erhvervsuddannelse egentlig indebærer. De bliver overrasket, hver gang de hører om, hvad jeg har oplevet og opnået. Jeg har mødt alle de store kunder, besøgt deres hovedkontorer og sælgere i hele verden. De har siddet på skolebænken.
EuroSkills
For halvandet år siden blev min holdkammerat William og jeg prikket på skulderen og spurgt, om vi ville være med til DM i Skills. Jeg sagde ja, fordi jeg så en god udfordring. Jeg kan godt lide at presse mig selv ud i noget, jeg måske ikke er så komfortabel med.
At være i Euroskills konkurrencen var en intens oplevelse. Man sidder lidt og føler, at man er et dyr i et bur, hvor publikum går rundt og kigger på en. Hjernen kører bare. Da jeg kom hjem og skulle sove, kunne jeg ikke, fordi jeg lå og tænkte på det hele og hvad der skulle ske den næste dag. Men når jeg vågnede, var jeg alligevel ikke træt, jeg var bare på, på, på. Adrenalinen kørte derud af.
Vi fuckede op på et tidspunkt. Vi afleverede bæredygtighedsmodulet to sekunder for sent. De talte ned, 3, 2, 1, alle væk fra computerne, og vi nåede det ikke. Vi vidste ikke, om vi måtte præsentere det, vi havde lavet, om vi ville få minus, eller hvad der skulle ske. Alle dommere fra alle lande var inde og stemme om det. I mellemtiden skulle William og jeg gå direkte i gang med økonomimodulet og sidde og lave budget, mens vi var helt vildt bange for, at vi havde mistet det hele. De 40 minutter var nervepirrende. Jeg var ved at græde flere gange. Så kom de tilbage og sagde, at vi ville blive vurderet på lige fod med de andre. Det var en kæmpe forløsning. Men selvom vi havde mest lyst til at hoppe og danse af glæde, skulle vi blive ved med at koncentrere os om budgettet. Vi var jo stadig i gang med konkurrencen.
Vi skulle pitche syv gange. Jeg var lidt nervøs inden, men da jeg kom derop, virkede det helt naturligt. Det spillede bare. Jeg shinede deroppe.
Vi endte på en femteplads, to point fra bronze. Det var tæt. Men vi fik stadig en Medal for Excellence. Det blev givet til dem, der havde leveret en toppræstation.
Privat
Jeg er en energisk type. Jeg løber meget og har løbet flere maratoner. Min bedste tid er 3 timer og 50 minutter, men jeg vil gerne være hurtigere. Når jeg løber, har jeg ro i hovedet.
Om ti år bor jeg måske i udlandet et eller andet sted. Jeg har min egen virksomhed. Eller også har jeg børn og bor i et lækkert hus. Men jeg er stadig businesswoman. Det har jeg en fornemmelse af, at jeg bliver. Det er jeg jo allerede, men det bliver jeg også. Og hvis man læser det her, må man gerne følge mig på Linkedin. Iben Lang Nielsen ;)
Sider
© headspace 2025
