Gustavs historie

FEJLFINDING OG MEKANIK

Jeg hedder Gustav Klinkby Jensen, jeg er 21 år, og jeg bor i Ulfborg i Vestjylland. Det er ikke en stor by. Men der ligger Stadil Maskinforretning, og det er der, jeg arbejder.

Sommeren 2020 gik jeg ud af folkeskolen. Planen var Canada. Bare ud og opleve noget, finde en ranch, tage det derfra. Men så kom corona, og jeg kunne ikke komme nogen steder.

Jeg skulle have været automekaniker. Det havde hele tiden været planen. Men nu stod jeg der uden rejse og uden læreplads, og jeg kunne jo ikke bare rende rundt derhjemme. Så jeg cyklede op til Stadil og spurgte, om de kunne bruge sådan en som mig til noget forefaldende arbejde. Det kunne de.

Et år som arbejdsdreng. Så blev jeg spurgt, om jeg ville i lære. Så vandt jeg DM. Og så kom jeg til EuroSkills.

Det var ikke tilfældigt, at jeg endte med maskiner. Min far er udlært landbrugsmaskinmekaniker ligesom mig. Han arbejder med biler nu, men hele min barndom har vi skruet og pillet i alt, man kan pille i. Der var aldrig nogen tvivl om, at det skulle være mekanik. Det blev bare landbrugsmaskiner i stedet for biler.


Fejl, der bare opstår

Stadil er CLAAS-forhandler. Traktorer, mejetærskere, finsnittere. Store maskiner. En mejetærsker i dag er så stor, at det er helt vildt. Skærbordet, det, der sidder foran og klipper kornet, kan være 15 meter langt. 

Arbejdet er sæsonbetonet og hvis der er nedbrud, skal det fixes med det samme. Det kan ikke vente. Det er store og dyre maskiner, og de skal bare køre, når det er høst. Fra midt i maj snitter de græs, og i oktober kommer majsen. Lige nu er det lavsæson, hvor vi servicerer og reparerer, så det hele er klar til foråret.

Jeg arbejder mest på traktorer. Vi har alle sammen vores område. Nogle kan lide mejetærskere, jeg kan bedst lide traktorer. Det er der, jeg er specialiseret.

En service er ikke så svær. Man ved, hvad man skal. Skifte olie, skifte filtre, tjekke at det hele spiller. Men så er der fejlene. Dem, der bare opstår. Noget man ikke regnede med. Så bliver det fejlfinding, og der er aldrig nogen opskrift på, hvordan det skal foregå. Det kan være det sværeste. Men også det allermest spændende.


Tre point

Til EuroSkills stod der en Fendt traktor, en New Holland traktor, en CLAAS teleskoplæsser, en Egeholm haveparkmaskine og en Fendt motor og en CLAAS transmission, vi skulle igennem. Alle deltagere fik samme opgaver og samme fejl, der skulle udbedres. Man startede bare fra hver sin ende.

Første dag var jeg presset. Det er nyt, sådan en konkurrence. Alle står og kigger på én, og alt foregår på engelsk. Men jeg havde nok at se til, og anden og tredje dag gik det rigtig fint.

Undervejs havde jeg en fornemmelse af, hvem der var med. Tyskland og Schweiz var gode. Det kunne man mærke.

Jeg fik en andenplads.

Pointskalaen går op til 800. Schweiz fik 724. Jeg fik 721. Tyskland fik 720.

Tre point fra guld. Ét point fra bronze.


Jagt og firma

Ved siden af arbejdet har jeg startet mit eget firma, hvor jeg også reparerer traktorer. Det startede for et år siden. Der skal en varebil til, og værktøj, og meget af arbejdet foregår ude hos kunden. Hvis en traktor er brudt ned i marken, kan den ikke altid flyttes. Så må man ud og lave den, hvor den holder.

Stadil ved det godt. Det er ikke fordi, jeg render og tager deres kunder. Men jeg kan godt lide at lave lidt.

Ellers går jeg på jagt. Jeg var i Tjekkiet her i november, skød en sikahind, et vildsvin og et dådyr. Før det var jeg i Polen. Det er ikke bare det at skyde. Man mødes om morgenen, spiser sammen og tager afsted. Nogen driver med hunde, andre er skyttere. Man skal vurdere terrænet, hvad kan det bære? Kan vi skyde det her dyr, eller skal vi lade være? Er der en til næste år? Der er mange ting i det.

Jeg bor stadig hjemme. Det ændrer sig nok før eller siden. Jeg er 21, så på et tidspunkt skal jeg jo hjemmefra. Men lige nu fungerer det.

Canada kom jeg til i 2022. To år forsinket. Men jeg kom derover.

Gustavs historie

FEJLFINDING OG MEKANIK

Jeg hedder Gustav Klinkby Jensen, jeg er 21 år, og jeg bor i Ulfborg i Vestjylland. Det er ikke en stor by. Men der ligger Stadil Maskinforretning, og det er der, jeg arbejder.

Sommeren 2020 gik jeg ud af folkeskolen. Planen var Canada. Bare ud og opleve noget, finde en ranch, tage det derfra. Men så kom corona, og jeg kunne ikke komme nogen steder.

Jeg skulle have været automekaniker. Det havde hele tiden været planen. Men nu stod jeg der uden rejse og uden læreplads, og jeg kunne jo ikke bare rende rundt derhjemme. Så jeg cyklede op til Stadil og spurgte, om de kunne bruge sådan en som mig til noget forefaldende arbejde. Det kunne de.

Et år som arbejdsdreng. Så blev jeg spurgt, om jeg ville i lære. Så vandt jeg DM. Og så kom jeg til EuroSkills.

Det var ikke tilfældigt, at jeg endte med maskiner. Min far er udlært landbrugsmaskinmekaniker ligesom mig. Han arbejder med biler nu, men hele min barndom har vi skruet og pillet i alt, man kan pille i. Der var aldrig nogen tvivl om, at det skulle være mekanik. Det blev bare landbrugsmaskiner i stedet for biler.


Fejl, der bare opstår

Stadil er CLAAS-forhandler. Traktorer, mejetærskere, finsnittere. Store maskiner. En mejetærsker i dag er så stor, at det er helt vildt. Skærbordet, det, der sidder foran og klipper kornet, kan være 15 meter langt. 

Arbejdet er sæsonbetonet og hvis der er nedbrud, skal det fixes med det samme. Det kan ikke vente. Det er store og dyre maskiner, og de skal bare køre, når det er høst. Fra midt i maj snitter de græs, og i oktober kommer majsen. Lige nu er det lavsæson, hvor vi servicerer og reparerer, så det hele er klar til foråret.

Jeg arbejder mest på traktorer. Vi har alle sammen vores område. Nogle kan lide mejetærskere, jeg kan bedst lide traktorer. Det er der, jeg er specialiseret.

En service er ikke så svær. Man ved, hvad man skal. Skifte olie, skifte filtre, tjekke at det hele spiller. Men så er der fejlene. Dem, der bare opstår. Noget man ikke regnede med. Så bliver det fejlfinding, og der er aldrig nogen opskrift på, hvordan det skal foregå. Det kan være det sværeste. Men også det allermest spændende.


Tre point

Til EuroSkills stod der en Fendt traktor, en New Holland traktor, en CLAAS teleskoplæsser, en Egeholm haveparkmaskine og en Fendt motor og en CLAAS transmission, vi skulle igennem. Alle deltagere fik samme opgaver og samme fejl, der skulle udbedres. Man startede bare fra hver sin ende.

Første dag var jeg presset. Det er nyt, sådan en konkurrence. Alle står og kigger på én, og alt foregår på engelsk. Men jeg havde nok at se til, og anden og tredje dag gik det rigtig fint.

Undervejs havde jeg en fornemmelse af, hvem der var med. Tyskland og Schweiz var gode. Det kunne man mærke.

Jeg fik en andenplads.

Pointskalaen går op til 800. Schweiz fik 724. Jeg fik 721. Tyskland fik 720.

Tre point fra guld. Ét point fra bronze.


Jagt og firma

Ved siden af arbejdet har jeg startet mit eget firma, hvor jeg også reparerer traktorer. Det startede for et år siden. Der skal en varebil til, og værktøj, og meget af arbejdet foregår ude hos kunden. Hvis en traktor er brudt ned i marken, kan den ikke altid flyttes. Så må man ud og lave den, hvor den holder.

Stadil ved det godt. Det er ikke fordi, jeg render og tager deres kunder. Men jeg kan godt lide at lave lidt.

Ellers går jeg på jagt. Jeg var i Tjekkiet her i november, skød en sikahind, et vildsvin og et dådyr. Før det var jeg i Polen. Det er ikke bare det at skyde. Man mødes om morgenen, spiser sammen og tager afsted. Nogen driver med hunde, andre er skyttere. Man skal vurdere terrænet, hvad kan det bære? Kan vi skyde det her dyr, eller skal vi lade være? Er der en til næste år? Der er mange ting i det.

Jeg bor stadig hjemme. Det ændrer sig nok før eller siden. Jeg er 21, så på et tidspunkt skal jeg jo hjemmefra. Men lige nu fungerer det.

Canada kom jeg til i 2022. To år forsinket. Men jeg kom derover.

Gustavs historie

FEJLFINDING OG MEKANIK

Jeg hedder Gustav Klinkby Jensen, jeg er 21 år, og jeg bor i Ulfborg i Vestjylland. Det er ikke en stor by. Men der ligger Stadil Maskinforretning, og det er der, jeg arbejder.

Sommeren 2020 gik jeg ud af folkeskolen. Planen var Canada. Bare ud og opleve noget, finde en ranch, tage det derfra. Men så kom corona, og jeg kunne ikke komme nogen steder.

Jeg skulle have været automekaniker. Det havde hele tiden været planen. Men nu stod jeg der uden rejse og uden læreplads, og jeg kunne jo ikke bare rende rundt derhjemme. Så jeg cyklede op til Stadil og spurgte, om de kunne bruge sådan en som mig til noget forefaldende arbejde. Det kunne de.

Et år som arbejdsdreng. Så blev jeg spurgt, om jeg ville i lære. Så vandt jeg DM. Og så kom jeg til EuroSkills.

Det var ikke tilfældigt, at jeg endte med maskiner. Min far er udlært landbrugsmaskinmekaniker ligesom mig. Han arbejder med biler nu, men hele min barndom har vi skruet og pillet i alt, man kan pille i. Der var aldrig nogen tvivl om, at det skulle være mekanik. Det blev bare landbrugsmaskiner i stedet for biler.


Fejl, der bare opstår

Stadil er CLAAS-forhandler. Traktorer, mejetærskere, finsnittere. Store maskiner. En mejetærsker i dag er så stor, at det er helt vildt. Skærbordet, det, der sidder foran og klipper kornet, kan være 15 meter langt. 

Arbejdet er sæsonbetonet og hvis der er nedbrud, skal det fixes med det samme. Det kan ikke vente. Det er store og dyre maskiner, og de skal bare køre, når det er høst. Fra midt i maj snitter de græs, og i oktober kommer majsen. Lige nu er det lavsæson, hvor vi servicerer og reparerer, så det hele er klar til foråret.

Jeg arbejder mest på traktorer. Vi har alle sammen vores område. Nogle kan lide mejetærskere, jeg kan bedst lide traktorer. Det er der, jeg er specialiseret.

En service er ikke så svær. Man ved, hvad man skal. Skifte olie, skifte filtre, tjekke at det hele spiller. Men så er der fejlene. Dem, der bare opstår. Noget man ikke regnede med. Så bliver det fejlfinding, og der er aldrig nogen opskrift på, hvordan det skal foregå. Det kan være det sværeste. Men også det allermest spændende.


Tre point

Til EuroSkills stod der en Fendt traktor, en New Holland traktor, en CLAAS teleskoplæsser, en Egeholm haveparkmaskine og en Fendt motor og en CLAAS transmission, vi skulle igennem. Alle deltagere fik samme opgaver og samme fejl, der skulle udbedres. Man startede bare fra hver sin ende.

Første dag var jeg presset. Det er nyt, sådan en konkurrence. Alle står og kigger på én, og alt foregår på engelsk. Men jeg havde nok at se til, og anden og tredje dag gik det rigtig fint.

Undervejs havde jeg en fornemmelse af, hvem der var med. Tyskland og Schweiz var gode. Det kunne man mærke.

Jeg fik en andenplads.

Pointskalaen går op til 800. Schweiz fik 724. Jeg fik 721. Tyskland fik 720.

Tre point fra guld. Ét point fra bronze.


Jagt og firma

Ved siden af arbejdet har jeg startet mit eget firma, hvor jeg også reparerer traktorer. Det startede for et år siden. Der skal en varebil til, og værktøj, og meget af arbejdet foregår ude hos kunden. Hvis en traktor er brudt ned i marken, kan den ikke altid flyttes. Så må man ud og lave den, hvor den holder.

Stadil ved det godt. Det er ikke fordi, jeg render og tager deres kunder. Men jeg kan godt lide at lave lidt.

Ellers går jeg på jagt. Jeg var i Tjekkiet her i november, skød en sikahind, et vildsvin og et dådyr. Før det var jeg i Polen. Det er ikke bare det at skyde. Man mødes om morgenen, spiser sammen og tager afsted. Nogen driver med hunde, andre er skyttere. Man skal vurdere terrænet, hvad kan det bære? Kan vi skyde det her dyr, eller skal vi lade være? Er der en til næste år? Der er mange ting i det.

Jeg bor stadig hjemme. Det ændrer sig nok før eller siden. Jeg er 21, så på et tidspunkt skal jeg jo hjemmefra. Men lige nu fungerer det.

Canada kom jeg til i 2022. To år forsinket. Men jeg kom derover.

Gustavs historie

FEJLFINDING OG MEKANIK

Jeg hedder Gustav Klinkby Jensen, jeg er 21 år, og jeg bor i Ulfborg i Vestjylland. Det er ikke en stor by. Men der ligger Stadil Maskinforretning, og det er der, jeg arbejder.

Sommeren 2020 gik jeg ud af folkeskolen. Planen var Canada. Bare ud og opleve noget, finde en ranch, tage det derfra. Men så kom corona, og jeg kunne ikke komme nogen steder.

Jeg skulle have været automekaniker. Det havde hele tiden været planen. Men nu stod jeg der uden rejse og uden læreplads, og jeg kunne jo ikke bare rende rundt derhjemme. Så jeg cyklede op til Stadil og spurgte, om de kunne bruge sådan en som mig til noget forefaldende arbejde. Det kunne de.

Et år som arbejdsdreng. Så blev jeg spurgt, om jeg ville i lære. Så vandt jeg DM. Og så kom jeg til EuroSkills.

Det var ikke tilfældigt, at jeg endte med maskiner. Min far er udlært landbrugsmaskinmekaniker ligesom mig. Han arbejder med biler nu, men hele min barndom har vi skruet og pillet i alt, man kan pille i. Der var aldrig nogen tvivl om, at det skulle være mekanik. Det blev bare landbrugsmaskiner i stedet for biler.


Fejl, der bare opstår

Stadil er CLAAS-forhandler. Traktorer, mejetærskere, finsnittere. Store maskiner. En mejetærsker i dag er så stor, at det er helt vildt. Skærbordet, det, der sidder foran og klipper kornet, kan være 15 meter langt. 

Arbejdet er sæsonbetonet og hvis der er nedbrud, skal det fixes med det samme. Det kan ikke vente. Det er store og dyre maskiner, og de skal bare køre, når det er høst. Fra midt i maj snitter de græs, og i oktober kommer majsen. Lige nu er det lavsæson, hvor vi servicerer og reparerer, så det hele er klar til foråret.

Jeg arbejder mest på traktorer. Vi har alle sammen vores område. Nogle kan lide mejetærskere, jeg kan bedst lide traktorer. Det er der, jeg er specialiseret.

En service er ikke så svær. Man ved, hvad man skal. Skifte olie, skifte filtre, tjekke at det hele spiller. Men så er der fejlene. Dem, der bare opstår. Noget man ikke regnede med. Så bliver det fejlfinding, og der er aldrig nogen opskrift på, hvordan det skal foregå. Det kan være det sværeste. Men også det allermest spændende.


Tre point

Til EuroSkills stod der en Fendt traktor, en New Holland traktor, en CLAAS teleskoplæsser, en Egeholm haveparkmaskine og en Fendt motor og en CLAAS transmission, vi skulle igennem. Alle deltagere fik samme opgaver og samme fejl, der skulle udbedres. Man startede bare fra hver sin ende.

Første dag var jeg presset. Det er nyt, sådan en konkurrence. Alle står og kigger på én, og alt foregår på engelsk. Men jeg havde nok at se til, og anden og tredje dag gik det rigtig fint.

Undervejs havde jeg en fornemmelse af, hvem der var med. Tyskland og Schweiz var gode. Det kunne man mærke.

Jeg fik en andenplads.

Pointskalaen går op til 800. Schweiz fik 724. Jeg fik 721. Tyskland fik 720.

Tre point fra guld. Ét point fra bronze.


Jagt og firma

Ved siden af arbejdet har jeg startet mit eget firma, hvor jeg også reparerer traktorer. Det startede for et år siden. Der skal en varebil til, og værktøj, og meget af arbejdet foregår ude hos kunden. Hvis en traktor er brudt ned i marken, kan den ikke altid flyttes. Så må man ud og lave den, hvor den holder.

Stadil ved det godt. Det er ikke fordi, jeg render og tager deres kunder. Men jeg kan godt lide at lave lidt.

Ellers går jeg på jagt. Jeg var i Tjekkiet her i november, skød en sikahind, et vildsvin og et dådyr. Før det var jeg i Polen. Det er ikke bare det at skyde. Man mødes om morgenen, spiser sammen og tager afsted. Nogen driver med hunde, andre er skyttere. Man skal vurdere terrænet, hvad kan det bære? Kan vi skyde det her dyr, eller skal vi lade være? Er der en til næste år? Der er mange ting i det.

Jeg bor stadig hjemme. Det ændrer sig nok før eller siden. Jeg er 21, så på et tidspunkt skal jeg jo hjemmefra. Men lige nu fungerer det.

Canada kom jeg til i 2022. To år forsinket. Men jeg kom derover.