PROBLEMLØSEREN FRA ODDER

Jeg hedder Carl Lee Ladefoged, jeg er 23 år, og jeg bor i Aarhus med en bofælle. Jeg er fra Odder, en lille by syd for Aarhus. Odder er den perfekte størrelse, hvis du spørger mig. Lille nok til at have en lokal følelse, men stor nok til, at der er alt, man skal bruge.

I skolen var jeg altid IT-gutten. Hvis der var problemer med noget computerrelateret, var det mig, man spurgte. Min far introducerede mig for programmering, da jeg var i 2. eller 3. klasse. Noget Scratch-programmering, et interaktivt spil, hvor man rykker rundt på figurer. 

Min mor er uddannet indenfor handel, min far er uddannet maskinmester. Han har sejlet hele sit liv. Men han har også altid kunnet lide at rode med computere, Arduino-robotter og 3D-printere. Jeg overvejede aldrig selv at sejle. Og jeg har heller aldrig lært det. 

Bestseller

På et eller andet tidspunkt laver jeg selv et produkt, som andre kan bruge. Jeg har mange idéer, men de er ikke så gode. Det er svært at opfinde nyt i den her sektor. Jeg tog en EUX i datateknik med programmering. Det tog seks år. Og nu er jeg startet på datalogi på universitetet. Så jeg er i gang med en lang uddannelse. Bachelor i 2028, kandidat i 2030. 

Ved siden af arbejder jeg hos Bestseller som studentermedarbejder. Jeg sidder med deres kundeportal, hvor kunder kan gå ind og interagere med Bestseller. Support, fakturaer, logistik og tracking af pakker. 

Min største fritidsinteresse er nok historie. Romerne især. 

Vindmøller

Til EuroSkills skulle vi lave løsninger for et vindmøllefirma. Første opgave var at programmere en interaktiv simulation, hvor man kunne placere vindmøller, og så skulle den udregne forventet strømproduktion. Vi havde tre timer.

Jeg opdagede ikke, hvor hurtigt tiden gik. Jeg opdagede ikke, at der var tusindvis af mennesker, der gik forbi. Jeg var fuldstændig låst inde i opgaven. Den første dag gik rigtig godt.

Anden dag var ikke så god. Det var black box-testing, fordi man tester ting i en “sort boks”. Man laver sit eget program, hvorefter man tester en masse værdier og ser, hvad man kan få ud af programmet.

Det havde jeg ikke øvet mig på. Heldigvis gik det nogenlunde dårligt for alle. Men det gik nok ekstra dårligt for mig.

Tredjepladsen uden medalje

Jeg vidste, at Ungarn og Tyskland var rigtig gode. De var med til WorldSkills i 2024 og placerede sig i toppen. Så jeg regnede med en fjerdeplads. Måske kunne jeg skubbe den op til en tredje, hvis opgaverne faldt rigtigt.

Og det gjorde jeg også. Jeg fik en tredjeplads. Men der var ikke nogen bronzemedalje. En deltager fra Portugal droppede ud i sidste øjeblik på grund af kæresteproblemer. Og så var der ifølge reglerne ikke nok deltagere til, at de måtte uddele bronze. Det var pænt irriterende. Jeg fik dog en Medallion for Excellence.

AI er ikke en trussel

Jeg er ikke bange for AI, tværtimod. Jeg bruger den som sparring. Den er god til at bounce idéer på. Men til kodning har den ikke imponeret mig. Så er den lidt mere i vejen. Men i fremtiden kommer den til at gøre det nemmere at programmere. Snart kan man få den til at lave en app helt selv. Men computere går ikke væk. Vi kommer til at blive mere og mere digitaliserede. Programmering og forståelse for kode er altid noget, man har brug for.

Hverdagen er meget skærm. Jeg sidder meget stille, desværre. Men du er problemløser. Du løser det ene problem efter det andet. Og en gang imellem skal du præsentere det for verden. Det synes jeg er sjovt.

Og så skal du også løse dine venners og din families problemer med opsætning af netværk og Facebook, der bryder sammen. Og det er okay. Jeg elsker mit fag.