Andreas' historie
HESTEHÅR OG FYSISKE GRUNDPRINCIPPER
Jeg hedder Andreas, jeg er 22 år gammel, og jeg bor i Holstebro i en studiebolig. Jeg har ikke så mange hobbyer. Jeg fisker og løber lidt. Det er ikke det vilde at prale af, men det er rart at koble af engang imellem.
Jeg gik i gymnasiet i én uge. Vi havde ikke engang nået at få lektier for, men jeg havde bare lyst til at prøve noget andet. Jeg havde jo gået i skole i ni år, og det var ikke mig, det der med at skulle blive ved med at sidde stille. Min familie mente, at det var lige groft nok og at jeg skulle se tiden an. Men jeg ville lave noget andet.
Hestehår
Min far er VVS'er, så jeg har altid vidst, hvad det drejede sig om. I dag har han stadig meget mere erfaring end mig. Men jeg er nok bedre til noget end ham. Sådan er det jo altid. Jeg er i hvert fald bedre til at bukke rør.
Det første, man lærer som VVS'er, er, hvordan man vender værktøjet, så lærer man, hvordan man skruer tingene sammen, og så bagefter lærer man en masse om, hvordan de forskellige systemer er sammensat. Hvis noget går i stykker, lærer man, hvordan man måler, om der er noget, der er brændt over inde i en styring. Hvorfor bliver det her rygende varmt, når det skulle være koldt?
Vi bruger stadig pakgarn til at pakke med. Det består af hør, men kaldes også hestehår. Men det er ikke lavet af hestehår. De bruger det ikke i andre lande. Men den danske metode er bedre, vil jeg mene. Vi laver for eksempel også alle samlinger synlige, så du kan skifte alle rørene bagefter. I nogle lande bliver alt støbt inde i væggene. Og pakgarn har vi brugt i flere hundrede år. Røret plejer at være rustet igennem, før pakningen giver op. Så det kan man lige så godt bruge, for det ved vi virker.
Jeg forstod ingenting, inden jeg tog uddannelsen. Man skal jo ligesom starte et sted. Men det er ikke så svært, for det er jo fysik. Når du får det forklaret, begynder det at give mening, fordi det, du lærer på skolen, det sker jo også i praksis. Du kan se, at radiatoren bliver varm i toppen og kold i bunden. Varmen stiger opad, det kolde synker nedad.
Så grundprincipperne forstår jeg efterhånden ret godt. Men når du kommer ud til en gammel varmepumpe fra 2008 og skal stå og kigge på, hvordan kølekredsløbet fungerer, så er der stadig lidt at lære.
Mit navn
Den første konkurrencedag var jeg spændt. Man skulle lige i gang. Vi fik en varmeopgave, et helt varmeanlæg, hvor vi koblede til en varmepumpe og lavede to radiatorer. Det skulle bukkes, loddes og presses.
Jeg tænkte, at opgaven var okay. Den mindede om det, jeg havde trænet på. Jeg blev færdig ét minut, før tiden gik. Så det vil sige, at hvis jeg havde været ét minut langsommere, var jeg ikke blevet færdig. Der kunne man ligesom se, okay, der er ikke så meget tid til de opgaver, de har lavet.
Dag to var vandinstallationen. Det var en presset opgave. Én ud af 16 blev færdig og ham, der blev færdig, det var ham, der vandt. Østrigeren. Vi skulle trække alle rørene til vandet, sætte toilet og håndvask op, lave indbygningsbrusere og samle alt sanitet.
Jeg prøvede at gøre det så godt, jeg kunne. I pausen snakkede jeg med mine trænere: Enten skal vi bare have lavet nogle rør nu, ellers kan vi overhovedet ikke nå at blive færdige.
Jeg fokuserede på at få lavet den del, som var vigtigst, al saniteten. Og så brugte jeg resten af tiden på at lave så meget rør, som jeg kunne nå.
Jeg manglede ét rør og ét afløbsrør. Havde jeg ikke taget den beslutning i pausen, var det gået helt galt.
Da de sagde, at bronzen gik til Frankrig, tænkte jeg, at så var løbet nok kørt. Men det var det jo så ikke.
Det øjeblik glemmer jeg aldrig. Da de råbte sølv og Danmark og mit navn. Det var helt vildt.
Medaljen står i et fint skab med glas i. Sammen med DM-medaljen.
Andreas' historie
HESTEHÅR OG FYSISKE GRUNDPRINCIPPER
Jeg hedder Andreas, jeg er 22 år gammel, og jeg bor i Holstebro i en studiebolig. Jeg har ikke så mange hobbyer. Jeg fisker og løber lidt. Det er ikke det vilde at prale af, men det er rart at koble af engang imellem.
Jeg gik i gymnasiet i én uge. Vi havde ikke engang nået at få lektier for, men jeg havde bare lyst til at prøve noget andet. Jeg havde jo gået i skole i ni år, og det var ikke mig, det der med at skulle blive ved med at sidde stille. Min familie mente, at det var lige groft nok og at jeg skulle se tiden an. Men jeg ville lave noget andet.
Hestehår
Min far er VVS'er, så jeg har altid vidst, hvad det drejede sig om. I dag har han stadig meget mere erfaring end mig. Men jeg er nok bedre til noget end ham. Sådan er det jo altid. Jeg er i hvert fald bedre til at bukke rør.
Det første, man lærer som VVS'er, er, hvordan man vender værktøjet, så lærer man, hvordan man skruer tingene sammen, og så bagefter lærer man en masse om, hvordan de forskellige systemer er sammensat. Hvis noget går i stykker, lærer man, hvordan man måler, om der er noget, der er brændt over inde i en styring. Hvorfor bliver det her rygende varmt, når det skulle være koldt?
Vi bruger stadig pakgarn til at pakke med. Det består af hør, men kaldes også hestehår. Men det er ikke lavet af hestehår. De bruger det ikke i andre lande. Men den danske metode er bedre, vil jeg mene. Vi laver for eksempel også alle samlinger synlige, så du kan skifte alle rørene bagefter. I nogle lande bliver alt støbt inde i væggene. Og pakgarn har vi brugt i flere hundrede år. Røret plejer at være rustet igennem, før pakningen giver op. Så det kan man lige så godt bruge, for det ved vi virker.
Jeg forstod ingenting, inden jeg tog uddannelsen. Man skal jo ligesom starte et sted. Men det er ikke så svært, for det er jo fysik. Når du får det forklaret, begynder det at give mening, fordi det, du lærer på skolen, det sker jo også i praksis. Du kan se, at radiatoren bliver varm i toppen og kold i bunden. Varmen stiger opad, det kolde synker nedad.
Så grundprincipperne forstår jeg efterhånden ret godt. Men når du kommer ud til en gammel varmepumpe fra 2008 og skal stå og kigge på, hvordan kølekredsløbet fungerer, så er der stadig lidt at lære.
Mit navn
Den første konkurrencedag var jeg spændt. Man skulle lige i gang. Vi fik en varmeopgave, et helt varmeanlæg, hvor vi koblede til en varmepumpe og lavede to radiatorer. Det skulle bukkes, loddes og presses.
Jeg tænkte, at opgaven var okay. Den mindede om det, jeg havde trænet på. Jeg blev færdig ét minut, før tiden gik. Så det vil sige, at hvis jeg havde været ét minut langsommere, var jeg ikke blevet færdig. Der kunne man ligesom se, okay, der er ikke så meget tid til de opgaver, de har lavet.
Dag to var vandinstallationen. Det var en presset opgave. Én ud af 16 blev færdig og ham, der blev færdig, det var ham, der vandt. Østrigeren. Vi skulle trække alle rørene til vandet, sætte toilet og håndvask op, lave indbygningsbrusere og samle alt sanitet.
Jeg prøvede at gøre det så godt, jeg kunne. I pausen snakkede jeg med mine trænere: Enten skal vi bare have lavet nogle rør nu, ellers kan vi overhovedet ikke nå at blive færdige.
Jeg fokuserede på at få lavet den del, som var vigtigst, al saniteten. Og så brugte jeg resten af tiden på at lave så meget rør, som jeg kunne nå.
Jeg manglede ét rør og ét afløbsrør. Havde jeg ikke taget den beslutning i pausen, var det gået helt galt.
Da de sagde, at bronzen gik til Frankrig, tænkte jeg, at så var løbet nok kørt. Men det var det jo så ikke.
Det øjeblik glemmer jeg aldrig. Da de råbte sølv og Danmark og mit navn. Det var helt vildt.
Medaljen står i et fint skab med glas i. Sammen med DM-medaljen.
Andreas' historie
HESTEHÅR OG FYSISKE GRUNDPRINCIPPER
Jeg hedder Andreas, jeg er 22 år gammel, og jeg bor i Holstebro i en studiebolig. Jeg har ikke så mange hobbyer. Jeg fisker og løber lidt. Det er ikke det vilde at prale af, men det er rart at koble af engang imellem.
Jeg gik i gymnasiet i én uge. Vi havde ikke engang nået at få lektier for, men jeg havde bare lyst til at prøve noget andet. Jeg havde jo gået i skole i ni år, og det var ikke mig, det der med at skulle blive ved med at sidde stille. Min familie mente, at det var lige groft nok og at jeg skulle se tiden an. Men jeg ville lave noget andet.
Hestehår
Min far er VVS'er, så jeg har altid vidst, hvad det drejede sig om. I dag har han stadig meget mere erfaring end mig. Men jeg er nok bedre til noget end ham. Sådan er det jo altid. Jeg er i hvert fald bedre til at bukke rør.
Det første, man lærer som VVS'er, er, hvordan man vender værktøjet, så lærer man, hvordan man skruer tingene sammen, og så bagefter lærer man en masse om, hvordan de forskellige systemer er sammensat. Hvis noget går i stykker, lærer man, hvordan man måler, om der er noget, der er brændt over inde i en styring. Hvorfor bliver det her rygende varmt, når det skulle være koldt?
Vi bruger stadig pakgarn til at pakke med. Det består af hør, men kaldes også hestehår. Men det er ikke lavet af hestehår. De bruger det ikke i andre lande. Men den danske metode er bedre, vil jeg mene. Vi laver for eksempel også alle samlinger synlige, så du kan skifte alle rørene bagefter. I nogle lande bliver alt støbt inde i væggene. Og pakgarn har vi brugt i flere hundrede år. Røret plejer at være rustet igennem, før pakningen giver op. Så det kan man lige så godt bruge, for det ved vi virker.
Jeg forstod ingenting, inden jeg tog uddannelsen. Man skal jo ligesom starte et sted. Men det er ikke så svært, for det er jo fysik. Når du får det forklaret, begynder det at give mening, fordi det, du lærer på skolen, det sker jo også i praksis. Du kan se, at radiatoren bliver varm i toppen og kold i bunden. Varmen stiger opad, det kolde synker nedad.
Så grundprincipperne forstår jeg efterhånden ret godt. Men når du kommer ud til en gammel varmepumpe fra 2008 og skal stå og kigge på, hvordan kølekredsløbet fungerer, så er der stadig lidt at lære.
Mit navn
Den første konkurrencedag var jeg spændt. Man skulle lige i gang. Vi fik en varmeopgave, et helt varmeanlæg, hvor vi koblede til en varmepumpe og lavede to radiatorer. Det skulle bukkes, loddes og presses.
Jeg tænkte, at opgaven var okay. Den mindede om det, jeg havde trænet på. Jeg blev færdig ét minut, før tiden gik. Så det vil sige, at hvis jeg havde været ét minut langsommere, var jeg ikke blevet færdig. Der kunne man ligesom se, okay, der er ikke så meget tid til de opgaver, de har lavet.
Dag to var vandinstallationen. Det var en presset opgave. Én ud af 16 blev færdig og ham, der blev færdig, det var ham, der vandt. Østrigeren. Vi skulle trække alle rørene til vandet, sætte toilet og håndvask op, lave indbygningsbrusere og samle alt sanitet.
Jeg prøvede at gøre det så godt, jeg kunne. I pausen snakkede jeg med mine trænere: Enten skal vi bare have lavet nogle rør nu, ellers kan vi overhovedet ikke nå at blive færdige.
Jeg fokuserede på at få lavet den del, som var vigtigst, al saniteten. Og så brugte jeg resten af tiden på at lave så meget rør, som jeg kunne nå.
Jeg manglede ét rør og ét afløbsrør. Havde jeg ikke taget den beslutning i pausen, var det gået helt galt.
Da de sagde, at bronzen gik til Frankrig, tænkte jeg, at så var løbet nok kørt. Men det var det jo så ikke.
Det øjeblik glemmer jeg aldrig. Da de råbte sølv og Danmark og mit navn. Det var helt vildt.
Medaljen står i et fint skab med glas i. Sammen med DM-medaljen.
Andreas' historie
HESTEHÅR OG FYSISKE GRUNDPRINCIPPER
Jeg hedder Andreas, jeg er 22 år gammel, og jeg bor i Holstebro i en studiebolig. Jeg har ikke så mange hobbyer. Jeg fisker og løber lidt. Det er ikke det vilde at prale af, men det er rart at koble af engang imellem.
Jeg gik i gymnasiet i én uge. Vi havde ikke engang nået at få lektier for, men jeg havde bare lyst til at prøve noget andet. Jeg havde jo gået i skole i ni år, og det var ikke mig, det der med at skulle blive ved med at sidde stille. Min familie mente, at det var lige groft nok og at jeg skulle se tiden an. Men jeg ville lave noget andet.
Hestehår
Min far er VVS'er, så jeg har altid vidst, hvad det drejede sig om. I dag har han stadig meget mere erfaring end mig. Men jeg er nok bedre til noget end ham. Sådan er det jo altid. Jeg er i hvert fald bedre til at bukke rør.
Det første, man lærer som VVS'er, er, hvordan man vender værktøjet, så lærer man, hvordan man skruer tingene sammen, og så bagefter lærer man en masse om, hvordan de forskellige systemer er sammensat. Hvis noget går i stykker, lærer man, hvordan man måler, om der er noget, der er brændt over inde i en styring. Hvorfor bliver det her rygende varmt, når det skulle være koldt?
Vi bruger stadig pakgarn til at pakke med. Det består af hør, men kaldes også hestehår. Men det er ikke lavet af hestehår. De bruger det ikke i andre lande. Men den danske metode er bedre, vil jeg mene. Vi laver for eksempel også alle samlinger synlige, så du kan skifte alle rørene bagefter. I nogle lande bliver alt støbt inde i væggene. Og pakgarn har vi brugt i flere hundrede år. Røret plejer at være rustet igennem, før pakningen giver op. Så det kan man lige så godt bruge, for det ved vi virker.
Jeg forstod ingenting, inden jeg tog uddannelsen. Man skal jo ligesom starte et sted. Men det er ikke så svært, for det er jo fysik. Når du får det forklaret, begynder det at give mening, fordi det, du lærer på skolen, det sker jo også i praksis. Du kan se, at radiatoren bliver varm i toppen og kold i bunden. Varmen stiger opad, det kolde synker nedad.
Så grundprincipperne forstår jeg efterhånden ret godt. Men når du kommer ud til en gammel varmepumpe fra 2008 og skal stå og kigge på, hvordan kølekredsløbet fungerer, så er der stadig lidt at lære.
Mit navn
Den første konkurrencedag var jeg spændt. Man skulle lige i gang. Vi fik en varmeopgave, et helt varmeanlæg, hvor vi koblede til en varmepumpe og lavede to radiatorer. Det skulle bukkes, loddes og presses.
Jeg tænkte, at opgaven var okay. Den mindede om det, jeg havde trænet på. Jeg blev færdig ét minut, før tiden gik. Så det vil sige, at hvis jeg havde været ét minut langsommere, var jeg ikke blevet færdig. Der kunne man ligesom se, okay, der er ikke så meget tid til de opgaver, de har lavet.
Dag to var vandinstallationen. Det var en presset opgave. Én ud af 16 blev færdig og ham, der blev færdig, det var ham, der vandt. Østrigeren. Vi skulle trække alle rørene til vandet, sætte toilet og håndvask op, lave indbygningsbrusere og samle alt sanitet.
Jeg prøvede at gøre det så godt, jeg kunne. I pausen snakkede jeg med mine trænere: Enten skal vi bare have lavet nogle rør nu, ellers kan vi overhovedet ikke nå at blive færdige.
Jeg fokuserede på at få lavet den del, som var vigtigst, al saniteten. Og så brugte jeg resten af tiden på at lave så meget rør, som jeg kunne nå.
Jeg manglede ét rør og ét afløbsrør. Havde jeg ikke taget den beslutning i pausen, var det gået helt galt.
Da de sagde, at bronzen gik til Frankrig, tænkte jeg, at så var løbet nok kørt. Men det var det jo så ikke.
Det øjeblik glemmer jeg aldrig. Da de råbte sølv og Danmark og mit navn. Det var helt vildt.
Medaljen står i et fint skab med glas i. Sammen med DM-medaljen.
Sider
Et samarbejde
© headspace 2025