Forældreguiden: Hvad hvis gymnasiet ikke er det rigtige?

En del forældre ser helst, at deres børn vælger gymnasiet. Det er der mange grunde til. Nogle af dem er gode – det kan for eksempel være, at den unge brænder for, og trives med, at studere på den traditionelle akademisk forberedende måde, som kendetegner gymnasiet. Men det kan også være fordomme om, at gymnasiet er den eneste vej til anseelse og karriere, som gør at forældre ønsker, at deres børn vælger den vej.

Ofte skyldes disse fordomme, at alternativerne til det klassiske gymnasium (STX) er sværere at sætte sig ind i – blandt andet fordi erhvervsuddannelserne er så mange og så forskelligartede. Hvis du kan nikke genkendende til det, og har brug for hjælp til at orientere dig i erhvervsuddannelserne, så kan vi anbefale testen, som du finder her på siden. 

Socialt vs. fagligt match

Selv om nogle forældre er bekymrede for, at deres børn ikke vælger gymnasiet, så er der også forældre, som er bekymrede for det modsatte. De er bekymrede for, at deres børn måske vælger gymnasiet, også selv om det ikke nødvendigvis er det rigtige for dem. 

En af disse forældre er Stina, som Hvad kan jeg blive? har talt med. Hun er mor til fire børn, deriblandt drengen Esko, som ligesom mange andre unge skal vælge uddannelse efter grundskolen. 

Ifølge Stina er der visse ting, som passer godt til Esko i det almene gymnasium. ”Han passer socialt og traditionsmæssigt perfekt ind”, fortæller hun. Hendes dreng vil ifølge hende trives godt med den skemalagte hverdag, og med de mange traditioner og festlige begivenheder, som man rutinemæssigt er en del af i gymnasieskolen. Hun er sikker på, at genkendelige rammer vil være gode for Esko.

Hun er imidlertid usikker på et andet punkt: ”Men rent fagligt er det måske slet ikke ham” siger hun. For som hun forklarer, så går hans interesser ofte i alle mulige andre retninger end det rent boglige. Derfor kan Stina godt være bekymret for, hvis Esko vælger gymnasiet. 

Fremtidens erhvervsuddannelser

Uanset hvad Stinas dreng vælger, er det tydeligt, at hendes overvejelser sætter fingeren på et dilemma, som er meget diskuteret for tiden. Både folketinget og Børne- og Undervisningsministeriet diskuterer ivrigt, hvordan ungdomsuddannelserne skal indrettes i fremtiden – og her er et af de store temaer netop, at alle unge skal have adgang til et stærkt ungdomsmiljø, uanset hvilken uddannelse de vælger.

Det er imidlertid værd at bemærke, at erhvervsuddannelserne allerede i dag gør rigtig meget for at sikre et godt socialt miljø. Og undersøgelser fra de seneste mange år viser, at trivslen blandt de unge, der går på erhvervsuddannelser, er lige så høj som den, man finder på det almene gymnasium. 

Så når ens barn vælger en erhvervsuddannelse i stedet for en gymnasial uddannelse, kan man som forældre måske finde tryghed i, at mange andre unge har fundet både inspirerende festlige og trygge sociale miljøer på de danske erhvervskoler.